De ældre indtager nettet – sådan sælger du til dem

En ny analyse viser, at de ældre forbrugere for alvor har fået smag for at handle på nettet. Dennis Drejer fra Rito.dk giver tre råd til dig, der vil sælge mere til det grå guld.

På ti år er andelen af ældre, der handler på nettet, tredoblet. I 2008 var det hver tredje ældre forbruger (18 %), der handlede på nettet, og i 2018 er det over halvdelen (55%). Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, er det positivt, at de ældre efterhånden er ved at vænne sig til at handle digitalt.

”De ældre har længe været en interessant gruppe for netbutikkerne. De har været lidt tilbageholdende med at handle på nettet, men når de har handlet, har de ofte brugt store beløb, og derfor er det godt nyt, at de for alvor er ved at kaste sig over mulighederne på nettet.”

FDIHs egne tal bekræfter, at de ældre er blevet mere hjemmevante i netbutikkerne. De viser dog også, at de stadig ikke har taget alle de digitale indkøbsmuligheder til sig. Blot 4 % af de ældre handler via en smartphone, mens 33 % af børnefamilierne shopper løs ved hjælp af en tommeltot og en smartphone. De tal hæfter Niels Ralund sig også ved.

”Jeg tror, at vi kommer til at se nogenlunde samme udvikling som den generelle handel. De ældre skal lige vænne sig til at kunne handle med en smartphone, og så bliver det ellers også lige så naturligt og nemt, som det er for de yngre forbrugere. Det vil øge forbruget yderligere.”

Strikkemand: Gør det nemt og husk den høflige hilsen

Rito.dk sælger garn og hobbyartikler på nettet, og en stor del af kunderne har så småt fået grå hår og smag for bridgeblanding. Derfor har stifter Dennis Drejer god erfaring med, hvad der får de ældre til at besøge butikken igen og igen. Her får du tre gode af Dennis Drejer.

  • Hav telefonnummer og e-mail tydeligt på hjemmesiden. Du skal forvente, at mange ringer for at få hjælp, så vær forberedt på at bruge den tid, det tager på at hjælpe kunden igennem dit checkout flow den første gang. Vi bruger lang tid (over 30 minutter) flere gange om ugen på at hjælpe ældre kunder igennem hjemmesiden, men det er det hele værd. Du får en trofast kunde, som ved, hvordan netop du behandler dine kunder.
  • Send et fysisk visitkort med ordren ud. Når man bliver ældre, kan hukommelsen godt svigte lidt, og så er det ikke til at huske, om det er i garnbutik 1 eller garnbutik 2, man har handlet i. Et fysisk visitkort bliver gemt på opslagstavlen - i modsætning til bogmærker i browseren.
  • Sørg for at skriftstørrelsen på hjemmesiden er stor og tydelig. Gerne minimum 16 px (1rem) i størrelse. Derudover skal din hjemmeside spille på tablet, som de ældre bruger ret meget.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.