Svindlen på nettet falder drastisk

I 2018 er svindlen med Dankort på nettet blevet halveret. Indførslen af Dankort Secured by Nets og bedre samarbejde mellem politi og e-handelsbranchen har gjort livet surt for de digitale svindlere. Nyt nationalt efterforskningscenter kan gøre det endnu mere surt.

De digitale tyveknægte, der tidligere har haft stort set frit spil, har fået det markant sværere i 2018. Nye tal fra Nets viser, at Dankort-svindlen på et år er faldet med 50 % - fra 29 mio. kr. i første halvår 2017 til 15 mio. kr. i første halvår 2018.

Det glæder Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

”15 mio. kr. er stadig et stort beløb, men der er ingen tvivl om, at det går i den rigtige retning, og at det er blevet sværere at svindle på nettet. Det er godt, for det er noget, der kan mærkes i butikkerne.”

Han roser samtidig Nets for at tage kampen mod svindlerne alvorlig.

”Jeg er helt sikker på, at løsningen med Dankort Secured by Nets kan tage en stor del af æren. Det er i hvert fald det, vi hører fra butikkerne.”

Dankort Secured by Nets kan tage en stor del af æren. Det er i hvert fald det, vi hører fra butikkerne.

- Niels Ralund, FDIH.

Elgiganten er en af de virksomheder, der tidligere har været plaget af kortsvindel. I dag er problemet takket være Dankort Secured By Nets dog nærmest ikke-eksisterende, lyder det fra Frederik Danvig, Communications Manager hos Elgiganten.

”Vi har oplevet et markant fald i svindel med dankortet efter indførslen af Dankort Secured by Nets for et års tid siden. Sikkerhedsløsningen har i den grad hjulpet, og svindlen er så godt som ikke-eksisterende i dag, og vi kan derfor bruge ressourcerne på vores mange gode kunder, i stedet for at bekæmpe kortsvindel. Det er vi enormt glade for.”

Nets kan dog ikke tage al æren, forklarer Kaspar Kock Kristensen, der er vicedirektør for misbrugsbekæmpelse hos Nets.

”Det rekordstore fald er en meget god nyhed, og selv om vi hos Nets investerer massivt i misbrugsbekæmpelse, er æren ikke kun vores. En stor del af faldet skyldes, at vi har forfinet vores samarbejde med politi, banker og e-handlen i øvrigt, og det bærer nu frugt.”

Sikkerhedsløsningen har i den grad hjulpet, og svindlen er så godt som ikke-eksisterende i dag.

Frederik Danvig, Elgiganten

Det bliver endnu bedre

Tallene fra Nets understøtter, at 2018 kan blive et godt år for bekæmpelse af svindel. Efter opfordring fra blandt andet FDIH offentliggjorde Rigspolitiet tidligere på året, at der i slutningen af 2018 vil blive oprettet en central anmeldelses- og koordineringsenhed for svindel på nettet. Det skal gøre det nemmere for netbutikker at anmelde svindel og nemmere for politiet at efterforske sagerne.

”Det har været et problem for netbutikkerne, at de skulle anmelde alle svindelsager i de forskellige politikredse, og samtidig har de oplevet, at der ikke blev fulgt op på sagerne. Det har betydet, at mange netbutikker opgav at anmelde svindlen. Vi tror på, at den nye enhed vil løse det problem og effektivisere politiets indsats, og vi ser frem til at den går i drift,” siger Niels Ralund.

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.