Nets: Betal med dit telefonnummer på nettet

Nets lancerer ny løsning, der skal gøre det nemmere at betale med Dankort på nettet. FDIH glæder sig over initiativet.

Dankort-betalende forbrugere, der er trætte af indtaste det 16-cifrede kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, når de handler på nettet, har grund til at smile bredt.

Nets er nemlig klar med en ny løsning, der betyder, at forbrugerne blot skal indtaste deres telefonnummer, når de skal betale online. Når de har indtastet telefonnummeret, modtager de en besked i deres Dankort-app, som skal godkendes med et enkelt tryk, før købet gennemføres. Målet er at gøre det endnu nemmere at handle online, forklarer Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.

”Vi vil gerne gøre det nemmere at bruge mobilen til at betale med Dankort. Mange danskere har prøvet at betale via mobilen med Dankort app i fysiske forretninger, og nu vil man også kunne afslutte sine online køb i Dankort app.”

Den rigtige retning

FDIHs E-handelsanalyse viser, at hver femte online-køb i de første seks måneder af 2018 blev gennemført på mobilen, og at Dankortet stadig er den suverænt mest populære betalingsform. Derfor glæder adm. direktør Niels Ralund sig over Nets nye løsning.

”Det digitale forbrug er i høj grad flyttet fra computeren og over på mobilen, derfor er det oplagt, at Nets nu gør det mere enkelt også at betale med mobilen.”

Niels Ralund spår Nets’ nys løsning succes, da konceptet er godkendt af forbrugerne.

”MobilePay har bevist, at man kan få stor succes ved at tilbyde kunderne en enkel og hurtig betalingsløsning til mobilen. Derfor tror jeg også, at Nets’ løsning forholdsvist hurtig bliver en naturlig betalingsmåde for forbrugerne, da konceptet minder en del om den, vi kender fra MobilePay.”

Netbutikken Bauhaus er den første netbutik, der tilbyder løsningen.

”For os er det vigtigt, at kunderne får en god, hurtig oplevelse i vores netbutik. Hovedparten af vores kunder foretrækker Dankort, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde en ny og lettere måde at betale med Dankort på,” fortæller Klaus Hedegaard, IT-chef hos BAUHAUS, til Nets.

Online-betaling med Dankort app vil gradvist blive gjort tilgængelig for forbrugerne i takt med, at netbutikkerne i løbet af de kommende måneder implementerer løsningen sammen med deres tekniske leverandør/PSP. Prisen vil være den samme som ved betaling med fysiske Dankort.

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.