Prisportaler kræver sund fornuft og kritisk sans

Prisportaler kan give forbrugerne et hurtigt overblik over de bedste tilbud og øge gennemskueligheden på nettet. Men det fritager ikke forbrugerne for at tænke sig om og bruge den sunde fornuft.

De seneste uger har medierne haft flere historier om prissammenligninger på nettet, hvor Forbrugerrådet Tænk har peget på flere prisportaler med tvivlsomme pristilbud. Især Tænks test af prisportaler inden for flybilletter viser, at det kniber for flere portaler at levere den billigste pris. 

Det står ikke så galt til, når testpanelet leder efter den billigste pris på køleskabe, men Forbrugerrådet Tænk konkluderer, at det kræver et stykke arbejde med at nærlæse, hvad priserne dækker, inden man beslutter sig. 

Grundlæggende ønsker Forbrugerrådet Tænk en mærkningsordning, der skal vise hvilke prisportaler, forbrugerne kan stole på. 

”Vi forstår Tænks ønsker i lyset af, at det på nogle områder er temmelig svært at få et hurtigt og entydigt overblik. Det kan næppe løses med en mærkningsordning, da produkter som mobiltelefoni, rejser og andre serviceydelser har så mange variable, at der reelt ikke findes én rigtig pris for alle,” siger public affairs chef Henrik Theil, FDIH. 

”Prisportaler giver en høj gennemsigtighed for priser på varer og services, og det hjælper forbrugerne til at skabe sig overblik. Derfor skal forbrugerne naturligvis kunne stole på prisportalernes oplysninger. Men det er forbrugernes eget ansvar at undersøge, hvad de får for deres penge. Så en god portion sund fornuft og kritisk sans hos forbrugeren, er også med i Tænks anbefalinger til forbrugerne.” 

Læs mere om Forbrugerrådet Tænks test. 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.