Logistikkonferencen 2018: En lærerig rusketur

Godt en tredjedel af de danske netbutikker mener, at de har brug for ekstern hjælp for at optimere logistikken. Det smittede af på Logistikkonferencen 20185, hvor spørge- og diskussionslysten var stor.

DAO365 lagde igen i år hus til FDIHs Logistikkonference, som åbnede med Mikkel Hippe Brun fra Tradeshift på scenen. Tradeshifts medstifter gjorde de godt 200 deltagere klogere på, hvordan virksomheden på få år er gået fra at være en garage-idé til en global platform med en værdi på over 1 mia. dollar og over 1000 ansatte.

Den danske unicorn er ifølge medstifteren en form for Facebook for B2B-virksomheder, hvor de nemt og enkelt kan udveksle fakturer, produktbeskrivelser og meget mere.

Det betyder, at vi stadig kan købe varer og fortsætte væksten, fordi vi ikke skal bekymre os om, at kassen er tom, når vi skal vente længe på indbetalingen fra Amazon.

- Jesper Trude Larsen

I den lidt mindre men stadig succesfulde ende af talere var også Per Imer fra Coolrunner, den nordjyske Gazelle-vinder, og Jesper Trude Larsen fra netbutikken De3bedste.dk.

De3bedste.dk har god succes med at sælge via Amazon, men har tidligere haft det problem, at de først modtager betalingen efter godt 40 dage. Det presser likviditeten, men heldigvis er der en løsning: CoolPay. Coolpay, som er en del af det nordjyske Cool-imperium, garanterer simpelthen en likviditets-buffer for de3bedste.dk  og alle andre, der har behov for et hurtigere likviditetsflow.

”Det betyder, at vi stadig kan købe varer og fortsætte væksten, fordi vi ikke skal bekymre os om, at kassen er tom, når vi skal vente længe på indbetalingen fra Amazon,” forklarede Jesper Trude Larsen.

Jesper Trude Larsen forklarede også, at der er andre udfordringer end blot likviditeten.

”Det er gratis for kunden at sende varer retur, når de handler på Amazon, og i Tyskland ligger vi med en returrate på 30-40 %, så det skal man have med i beregningen. Samtidig er det noget af en proces at blive oprettet – for os tog det et år.”  

Netværksmøde om samme-dag-levering

Vanen tro var taler-programmet piftet op med åbne netværksmøder. Brian Andersen fra Matas styrede slagets gang på det propfyldte møde om samme-dags-levering, hvor godt 30 personer deltog. Brian Andersen fortalte om Matas’ erfaring og blev suppleret af Burd, Best Logistic og DAO365, der alle tilbyder samme-dag-levering. At dømme efter diskussionen er der flere netbutikker, der snart hopper med på samme-dag-leveringsbølgen – for selv om det giver visse logistiske udfordringer, er kunderesponsen ifølge Matas og Burd super god.

Robotterne er her

Ifølge FDIHs nye Logistikanalyse har 7 % af de danske netbutikker automatiseret deres lager med robotter, og 6 % går i gang i 2019. Proshop hører til de butikker, der har automatiseret med et hypermoderne robotsystem fra Element Logic. Det har ifølge adm. direktør Ivan Jæger gjort en kæmpe forskel for den århusianske virksomhed. 

Der er ingen tvivl om, at robotterne har betydet, at vi kan satse yderligere på vækst og give kunderne en langt bedre service.

Ivan Jæger, Proshop

”I dember 2017, før vi fik robotlageret, havde vi den største salgsmåned nogensinde, men hele gevinsten druknede i lageromkostninger, og vi kunne ikke få varerne sendt af sted, selv om vi hyrede vikarer og endda havde bestyrelsesformanden med til at pakke. I oktober i år havde vi en lige så vild måned, men vi mærkede det faktisk ikke, fordi robotterne bare klarede det for os.”

Med hjælp fra robotterne kan Proshop i dag håndtere 10,000 ordrer om dagen i stedet for 4000.

”Der er ingen tvivl om, at robotterne har betydet, at vi kan satse yderligere på vækst og give kunderne en langt bedre service.”

Man kan lære robotter meget, men man kan sgu ikke lære dem humor eller at være glade for at arbejde.

- Karen Marie Lillelund

En rusketur med Karen Marie Lillelund

Robotter og returneringer fyldte naturligvis meget på logistikkonferencen, men der var også plads til et oplæg, der umiddelbart ikke havde meget med hverken e-handel eller logistik at gøre. Humørbomben og foredragsholderen Karen Marie Lillelund var nemlig inviteret på scenen for at gøre deltagerne klogere på, hvorfor humor og arbejdsglæde er nogle af de bedste våben mod de store konkurrenter.

”Man kan lære robotter meget, men man kan sgu ikke lære dem humor eller at være glade for at arbejde. Hvis I kan formå at få jeres visioner om humor og arbejdsglæde ned fra planchen og ind i hverdagen, så smitter det af på jeres arbejde og på den service, I leverer til kunderne. Det vil kunderne huske jer for – og de vil belønne jer.”

Rusketuren var propfyldt væsentlige pointer og sjove anekdoter, der både fik deltagerne til at skrige af grin og smile eftertænksomt. Det var lige den modtagelse, som FDIHs eventchef, Anne k. Hansen, håbede på.

”Det var lidt et sats med Karen Marie, for hun er ikke lige det mest oplagt valg til en konference om logistik. Heldigvis gik det helt vildt godt, og vi fik virkelig god respons fra deltagerne, som sagtens kunne se, at indlægget havde enorm faglig dybde, selv om det var pakket ind i en skøn humor.”

Håndtryk og hotdogs

Konferencen sluttede med oplæg fra blandt andre PostNord, der gav et fint indblik i arbejdet i den berømte og berygtede Universal Post Union, inden DAO365 bød på hotdog og håndtryk.

Tak til alle deltagere, samarbejdspartnere og talere, der var med til at gøre konferencen både lærerig og underholdende.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.