Grænseoverskridende momssvindel koster EU-lande milliarder

Danmark er et af de hårdest ramte lande, og derfor er det positivt, at regeringens vækstteam er klar med redskaber, der skal forhindre den voldsomme momssvindel, lyder det fra FDIH.

Har du set vores 1150 mia. kr.?

Nogenlunde sådan kan EU’s medlemslande formulere en fælles efterlysning. To nye rapporter fra EU's Revisionsret og Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse slår nemlig fast, at det er det beløb, som grænseoverskridende momssvindel koster EU’s medlemslande.

Det er ifølge rapporterne især højmoms-lande som Danmark, der bliver ramt af svindlen. Rapporterne konkluderer også, at den nuværende indsats for at forhindre svindel ikke fungerer.

”Det er ikke ny viden, men alarmklokkerne burde bimle og bamle i alle lande i EU – ikke kun i Danmark – for det er altså et kæmpe beløb og et kæmpe problem for statskasserne og lovlydige virksomheder. Der er virkelig behov for, at vi tager problemet alvorligt,” lyder det fra Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Det er ikke ny viden, men alarmklokkerne burde bimle og bamle i alle lande i EU – ikke kun i Danmark – for det er altså et kæmpe beløb og et kæmpe problem for statskasserne og lovlydige virksomheder.

Utilstrækkeligt motivation for samarbejde er et problem

Ifølge direktøren er et af de væsentligste problemer, at de enkeltes lande skattemyndigheder ikke har myndighed i andre lande, og samtidig er samarbejdet mellem skattemyndighederne i de forskellige EU-lande i bedste fald er meget løst og i værste fald ikke-eksisterende.

Det vil EU forsøge at ændre på med indførelsen af et nyt system i 2021. Et af våbnene er at outsource momsindsamlingen til det EU-land, hvor den svindlende virksomhed har hjemme. Tiltaget imponerer dog ikke FDIH, forklarer Niels Ralund.

”Hvis vi har mistanke om svindel, skal vi gøre det andet land opmærksom på det, og så skal vi sætte vores lid til, at de har ressourcerne og lysten til at opkræve momsen fra virksomheden og overføre beløbet til os. Det kan blive et stort problem for især lande med høj moms.”

Ifølge FDIH er det ikke nok med nye momsregler.

”Der er behov for klare og håndfaste krav til samarbejdet mellem landenes skattemyndigheder, så der følges op på alle momsunddragelser.”

Vi har også foreslået, at man kigger mod Sverige, som har haft held med at tvinge Wish.com til at opkræve korrekt moms.

Ny taskforce kan hjælpe

Den danske regering har nedsat et vækstteam, som mandag d. 19. november kommer med 24 anbefalinger, der skal styrke dansk e-handel – blandet andet ved at bekæmpe unfair konkurrence og svindel. FDIH har været i dialog med vækstteamet og har blandt andet foreslået, der bliver nedsat en taskforce, der lynhurtigt kan reagere på problemer. Det råd har vækststemaet lyttet til.

”Ladeporten for snyd er bred, og lukkes et hul, finder svindlerne lynhurtigt en ny måde at omgå det på. Fupbutikker har frit spil, og der er megen momssnyd. Derfor anbefaler vi, at der på tværs af de traditionelle myndigheder etableres en taskforce, som hurtigt kan gribe ind over for snyd og svindel og foreslå ny lovgivning«, siger vækstteamets formand Michael Løve til Politiken.

Forslaget for rosende ord med på vejen af Niels Ralund

”Det er ét blandt flere gode forslag fra FDIH, som kan sikre, at vi ikke hver gang, vi møder et problem, skal starte forfra og igennem alle myndigheder. Vi er rigtig glade for, at vækstteamet har lyttet til os.”

Han fortsætter.

”Vi har også foreslået, at man kigger mod Sverige, som har haft held med at tvinge Wish.com til at opkræve korrekt moms. Det burde Danmark også gøre, mens vi venter på, at EU kommer med bedre løsninger.”

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen