Forbrugerombudsmanden har politianmeldt fire netbutikker for vildledning af kunder ved køb i fordelsklubber

Der er kommet yderligere fokus på fordelsklubber på nettet. Det er meget vigtigt at informere kunderne tydeligt, hvis de tegner abonnement, forklarer FDIH’s jurist.

Virksomhederne bag netbutikkerne bilablau.dk, flipsu.dk, ophoerspriser.dk og pluus.dk er blevet politianmeldt for at vildlede forbrugerne. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at de fire virksomheder ikke gør deres kunder tydeligt opmærksomme på, at de – når de køber produkter hos netbutikkerne - samtidig tilmelder sig et abonnement.

”Det er blevet almindeligt, at tilbyde kunder at købe varer til langt under markedsprisen i såkaldte fordelsklubber," siger Tina Morell, chefkonsulent i FDIH og fortsætter:

”I fordelsklubberne er fokus ofte på de meget billige varer. Det er væsentligt, at det fremgår lige så tydeligt, at første gang kunden lægger en vare i kurven, så tegner kunden et abonnement, der løber videre, indtil det opsiges. Det gælder, uanset om kunden kommer ind via netbutikkens forside, eller fra en bannerreklame direkte ind på produktsiden.”

Forbrugerombudsmanden har fokus på salg via fordelsklubber. Siden begyndelsen af 2018 har Forbrugerombudsmanden modtaget mere end 200 klager over fordelsklubber - de 119 af klagerne vedrører de fordelsklubber, der nu er blevet politianmeldt.

Del med dit netværk

Kommentarer

17. jan 2019 kim lauridsen

Hej Jeg har netop opdaget er jeg er blevet oprettet som abonnent på flipsu.dk efter jeg for et år siden lagde en ordre på deres side. Jeg har på intet tidspunkt modtaget en mail fra dem, så det virker rigtig meget som om det forsøger at køre under radaren (Det virkede så). De har trukket 1.068 kr fra min konto uden jeg har haft et eneste køb siden mit første køb i januar 2018. Hvilke rettigheder har jeg??? /Kim

22. jan 2019 Tina Morell Nielsen

Hej Kim Har du ikke indgået en aftale om et abonnement, skal du ikke betale. Du bør først kontakte virksomheden. Finder I ikke en løsning, kan du kontakte Forbrugerombudsmanden eller Center for Klageløsning (læs mere på www.forbrug.dk) Mvh Tina

22. jan 2019 Kim Lauridsen

Hej Tina. Det er trukket automatisk og har først opdaget det nu. Det har kostet 1100 kr. Flipsu.dk vil ikke gøre noget. Har spurgt dem. Jeg har i det seneste år ikke modtaget én eneste mail fra dem. Jeg synes man bør informere én gangi måneden når man trækker pengene. Det gør mange andre abonnementstjenester. Vh Kim.

22. jan 2019 Tina Morell Nielsen

Hej Kim Det mener jeg ikke man har pligt til, hvis der er en aftale om, at man kan trække det samme beløb hver måned. Men jeg synes som sagt, at du skal kontakte Forbrugerombudsmanden. Du kan ringe til dem. FDIH er en interesseorganisation for erhvervsdrivende. Vi besvarer ikke forbruger spørgsmål.

23. jul 2019 Palle Jacobsen

Vi har lige købt varer for kr 350 hos flipsu og nu opdaget at vi samtidig har accepteret deres noget tvivlsomt annoncerede medlemskab. Og at det giver dem ret til at trække kr 89 på min hustrus konto hver md. Jeg kan se at vi ikke er de eneste der på den måde er blevet "bondefanget. HVAD GØR VI...? Med venlig hilsen Annette og Palle Jacobsen

24. jul 2019 Tina

I har 14 dages fortrydelsesret, så meddel dem, at I fortryder. Ellers kan I opsige aftalen. Kontakt evt. Forbrugerombudsmanden yderligere vejledning.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen