FDIH styrker medlemmerne: Vil du vise dig frem for dansk e-handel?

Medlemmernes viden og ekspertise skal fremhæves og samarbejdet i dansk e-handel skal styrkes. Derfor lancerer FDIH nu et nyt medlemstiltag. FDIHs medlemschef forklarer initiativet her.

Viden og ekspertise fra mere end 950 netbutikker, leverandører og uddannelsesinstitutioner samlet ét sted?

Ja, den er god nok. E-handelsguldkorn i form af nyheder, viden, analyser og tilbud fra mere end 950 FDIH-medlemmer bliver tilgængelig på fdih.dk. 

Hvert eneste FDIH-medlem har nemlig fået en profilside på fdih.dk, hvor de kan dele kompetencer, cases, nyheder, tilbud og events. Målet er at sætte medlemmernes viden i spil og skabe et sted, hvor danske e-handlere og leverandører kan finde inspiration og viden, forklarer Niels Preysz, medlemschef i FDIH. 

”Vi har vildt mange knalddygtige medlemmer, som sidder på en guldmine af viden, som andre kan lære af. Den viden vil vi gerne gøre mere tilgængelig, og derfor lancerer vi nu medlemssiderne, som samtidig skal sikre vores medlemmer en større synlighed.” 

Vi har vildt mange knalddygtige medlemmer, som sidder på en guldmine af viden, som andre kan lære af. Den viden vil vi gerne gøre mere tilgængelig, og derfor lancerer vi nu medlemssiderne.

- Niels Preysz

Han forklarer videre, at der er store forventninger til nye initiativ. 

”Vi oplever ofte, af medlemmer efterspørger et sted, hvor de kan finde svar på deres spørgsmål og dele viden og nyheder. Nu får de muligheden, og vi har heldigvis fået rigtig god respons fra dem, vi har præsenteret det for. Hvis det går efter planen, så bliver medlemssiderne det mest oplagte sted at finde viden og samarbejdspartnere for danske netbutikker og leverandører.” 

Ny søgefunktion skal sikre bedre synlighed 

Som en del af arbejdet med at sætte mere fokus på medlemmernes viden, har søgefunktionen på fdih.dk fået en solid overhaling. Det betyder, at hvis man søger på eksempelvis ´SEO’, får man præsenteret alle de medlemssider, der har noget med SEO at gøre. De bliver vist ved siden af FDIHs normale sider. 

Det er godt for netbutikkerne, der gerne vil have hjælp, og det er godt for leverandør-medlemmerne, der gerne vil hjælpe netbutikkerne.

- Niels Preysz

”Hvis man som leverandør arbejder med SEO og har lavet en case på sin medlemsside, så dukker man op, når nogen søger på SEO. Det samme sker, hvis man afholder et kursus om SEO eller blot har tagget sig selv med kompetencen SEO. Den nye søgefunktion skal simpelthen sikre, at det bliver nemmere at finde virksomheder, der kan hjælpe. Det er godt for netbutikkerne, der gerne vil have hjælp, og det er godt for leverandør-medlemmerne, der gerne vil hjælpe netbutikkerne,” forklarer Niels Preysz.

Det praktiske – sådan gør du

Alle medlemmer kan redigere deres medlemsside ved at logge ind på MIT FDIH i toppen til højre af fdih.dk.

Efterfølgende vælger du ’Min virksomhed’. Herfra kan du redigere alt indhold – alle ansatte med en MIT FDIH-profil kan producere og redigere indhold på medlemssiden. 

Det kan I dele

Kompetencer – Du kan tagge dig selv med op til 10 kompetencer

Cases – Vil du vise andre en genial løsning, som har boostet salget hos dig selv eller en kunde?

Nyheder – Har du ansat en ny skarp profil, lanceret et fedt produkt eller fået en flot ordre?

Medlemstilbud – Vil du give alle kunder rabat på et nyt produkt, eller skal FDIHS medlemmer have unik adgang til din løsning?

Events –  Holder du et spændende kursus, som andre bør deltage I? 

Det kører allerede

En del virksomheder har allerede opdateret deres sider med nyheder, tilbud og cases. 

Cases

Adapt – Vi tredoblede Cofocos salg

Web2media - Sådan flyttede Egmont Publishing komplekst datasetup til Agillic

Wakeupdata – sådan arbejder vi med Kaufmann

 

Tilbud

ComplyCloud – spar 20 % på vores GDPR-løsning

Interdistrans: vi giver alle FDIHs medlemmer muligheden for at få hjælp til momsafregning og løbende indberetninger i en aftale til reduceret pris

Userneeds – Få 30 % rabat på din næste user experience undersøgelse

 

Nyheder

Jumpstory – Få gratis adgang til 50 mio. billeder

Burd Delivery – Nu leverer vi også i Køge og Herfølge

Bording Data – Vi skifter navn til Fiftytwo som led i markant strategiskifte

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.