Ugens medlem: Novicell - Tilgangen er digital - Målet er at udvikle din forretning

Udnytter du dit fulde forretningspotentiale? Vi har taget en snak med Adam P. Nielsen, teknologichef hos ugens medlem Novicell, der er eksperter i forretningsudvikling.

Novicell er digital sparringspartner for B2B- og B2C-virksomheder og organisationer. Kernekompetencen er forretningsudvikling, og foruden strategisk sparring har de også de tekniske kompetencer til at føre anbefalingerne ud i livet og skabe resultater.

Med andre ord hjælper Novicell virksomheder til at udnytte deres digitale potentiale til fulde baseret på deres 20 års erfaring med digital forretning. Novicell har afdelinger i København, Aarhus, Barcelona, Madrid og London.

Bredden er vigtig

Novicell har en bred portefølje af digitale kompetencer, som de gør brug af - og det er altid med kundens specifikke behov i tankerne. ”Vi starter med at se på kundens forretning som helhed og afdække deres behov. Så skræddersyer vi vores løsning derefter,” siger Adam P. Nielsen, teknologichef hos Novicell.

Novicells eksperter kigger dog ikke kun på de tekniske aspekter hos virksomheden. ”Det er vigtigt, at man betragter IT-arkitektur og data-flows ud fra organisationen som helhed. Dvs. tænker både on- og offline aktiviteter, interne kompetencer og eksisterende systemer ind i de digitale strategiske valg,” uddyber Adam P. Nielsen. Det kræver et solidt indblik i virksomheden, og derfor lever samarbejdet mellem Novicell og kunderne typisk også i adskillige år.

Læs mere om Novicell

Bredden er et tema, der gentager sig hos Novicell. De har et mangfoldigt team bestående af 210 udviklere, strateger, designere og marketingeksperter, der hjælper deres kunder med at udvikle deres forretning. ”For mange af vores kunder er den en klar fordel at ’handle’ ét sted ift. både webudvikling, markedsføring, design og strategi. Der er nemlig et stigende overlap inden for de digitale discipliner, så vi vil skabe en løsning, der er langtidsholdbar for kunden,” fortæller Adam P. Nielsen.

Vi starter med at se på kundens forretning som helhed og afdække deres behov. Så skræddersyer vi vores løsning derefter.

- Adam P. Nielsen, teknologichef hos Novicell

Platformsuafhængige

Novicell adskiller sig fra mange konkurrenter ved at være platformsuafhængige. Så hvad enten din virksomhed bruger Drupal, Sitecore, HubSpot eller Umbraco, har de kompetencerne til at hjælpe dig. ”Hver virksomhed er unik, så vi vil aldrig presse organisationen ned i et bestemt system. Det er bl.a. også grunden til, at vi har skabt vores eget e-commerce framework, der rummer netop den fleksibilitet,” siger Adam P. Nielsen og uddyber: ”Ud fra frameworket understøtter vi vores kunders meget individuelle forretningsbehov til yderste potens, men samtidig baserer vi løsningen på sunde, gennemprøvede grundprincipper og den eksisterende kodebase, frameworket tilbyder. Tilmed ejer kunden al kode og central forretningslogik for eftertiden.”

På den måde arbejder Novicell hele tiden mod den optimale kombination af digitale værktøjer. Det hele udvikles eller integreres in-house, hvilket giver dem en dynamisk arbejdsflade, hvor de kan hjælpe under hele processen med alt fra at skabe trafik, øge konverteringen, analyser og meget mere.

Internationalt mind-set

Mens mange er lidt skeptiske over for de store markedspladser, som f.eks. Amazon, har Novicell en lidt anden tilgang. ”I Danmark er vi knap så opmærksomme på at komme ud over rampen til det store udland, og her ser vi uanede mængder af muligheder på handelsplatforme som f.eks. Amazon og Zalando,” siger Adam P. Nielsen og fortsætter: ”Vi skal aldrig være bange for ny teknologi.”

I Danmark er vi knap så opmærksomme på at komme ud over rampen til det store udland, og her ser vi uanede mængder af muligheder på handelsplatforme som f.eks. Amazon og Zalando.- Adam P. Nielsen, teknologichef hos Novicell

Novicell vil gerne ændre mind-settet fra frygten for tiden, hvor Amazon kommer til Danmark, til hvordan virksomheder kan udnytte, at Amazon kommer, og samtidig får udnyttet den store eksportmulighed, som digitale markedspladser som Amazon giver. ”Hvis man ser løsninger i stedet for problemer, åbner man op for helt andre og langt flere muligheder,” afslutter Adam P. Nielsen.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Anders Henneberg Kaltoft
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anne K. Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice