Ny netværksgruppe snakker om og med chat-robotter

En ny Netværksgruppe i FDIH skal i krig med AI og chattende robotter. Første slag står 18. april, hvor 16 FDIH’ere slår hul på fremtiden og de skrivende robotter. Skal du med?

Med voksende volumener i dansk e-handel følger også tilsvarende større mængder kundehenvendelser om alt fra returvarer, udeblevne pakker, reklamationer og meget andet. Det får flere større aktører i dansk e-handel til at se perspektiver i skrivende robotter – chatbots – som i fremtiden skal tage toppen af kundehenvendelserne ved at klare de mest gængse spørgsmål, og på sigt blive meget dygtigere end det.

Men hvordan kommer man i gang med chatbots? Hvad er perspektiverne i at implementere og bruge en chatbot? Hvordan kan de bruges til mersalg og kundefastholdelse, når de gængse serviceopgaver er løst? Hvad betyder chatbots for kunderejsen, og hvordan kommer det til at påvirke fremtidens kundeservicemedarbejdere?

Første møde er planlagt

De spørgsmål – og mange flere, som sikkert vil dukke op undervejs – vil en ny netværksgruppe i FDIH i fællesskab prøve at finde svar på.

Startskuddet lyder 18. april kl. 13, hvor de 16 medlemmer af netværksgruppen mødes i Børsbygningen til første netværksmøde i et forløb, hvor der foreløbigt er planlagt fem møder.

De deltager – skal du med?

Deltagerne har forskellig indgangsvinkel, viden og tilgang til (måske) at implementere chatbots i nærmeste fremtid eller måske senere hen. Det er den diversitet, netværksgruppen skal forsøge at samle til en fælles viden, der kan bruges til at søge efter og finde svar på nogle af de ovenstående spørgsmål. Gruppen har deltagere fra:

  • ATEA
  • BAUHAUS
  • Bird&Bird
  • BotXO
  • Bring
  • Burd
  • CGI Denmark
  • Erhvervsakademiet og professionsuddannelsen UCL
  • Eva Solo
  • FDM
  • Globeteam
  • Matas
  • com
  • Saxo
  • Telia Danmark
  • Aarstiderne

Skal du med i det gode (robottalende) selskab, så skynd dig at læse mere om netværksgruppen og søg om optagelse på denne side. Du er ikke garanteret optagelse, fx hvis din virksomhed er i direkte konkurrence med en af de øvrige medlemmer. Lige nu er der maksimalt fire pladser tilbage i gruppen.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.