Top 20: Her er danskernes favoritbutikker på nettet

Tyske Zalando scorer hattrick og er for tredje år i træk de danske forbrugeres foretrukne netbutik. Kinesiske Wish.com tordner frem på listen og fordobler salget til Danmark. Coop.dk er bedst placerede danske butik.

Fire ud af de fem mest benyttede netbutikker i Danmark er udenlandske, viser FDIH E-handelsanalyse 2017. 

Analysen konkluderer også, at giganterne snupper en stadig større del af salget. Således står de ti mest benyttede butikker for 16,1 % af al salg på nettet. Det er godt 1 % mere end i 2016 og 2 % mere end i 2015. Zalando alene snupper 2,7 % af alle nethandler i Danmark. Amazon, som endnu ikke har en dansk side, står for 1,8 % af handlerne – dermed er den amerikanske gigant lige så stor som Coop.dk.

Hent analysen

”Udviklingen er helt klar på nettet. Forbruget vokser, og de store spillere spiser mere og mere af kagen. Derfor er det også lidt ærgerligt, at fire ud af de fem bedst sælgende butikker i Danmark er udenlandske,” siger Niels Ralund, adm. Direktør i FDIH.

Wish.com tordner frem

Årets højdespringer er kinesiske Wish.com, der på ét år har fordoblet salget til de danske kunder og er hoppet fra en 14. plads til en 5. plads. 1,7 % af danskernes netkøb sker hos Wish.com.

”Det er noget af et spring, som kineserne tager, men det er ikke overraskende, for vi ved, at der vælter tusindvis af Kina-pakker ind i Danmark hver dag. Det er ganske bekymrende, for de kinesiske butikker fifler ofte med moms og told, så konkurrencen er ikke fair, og det presser både de danske butikker og statskassen. Derfor har vi også rejst problematikken overfor bl.a skatteministeren, og vi håber, at den danske regering vil reagere lige så hårdt, som svenskerne har gjort,” siger Niels Ralund.

Se mere om Kina-problematikken

Det er ganske bekymrende, for de kinesiske butikker fifler ofte med moms og told, så konkurrencen er ikke fair, og det presser både de danske butikker og statskassen.

- Niels Ralund

Coop.dk er mest populære danske butik

Coop.dk er eneste danske butik, der klemmer sig ind i top fem. Kooperativet deler tredjepladsen med Amazon og står for 1,8 % af alle handler. Sidste år var Coop.dk nummer seks og havde en handelsandel på 1,2 %. Fremgangen glæder kommunikationschef i Coop, Jens Juul Nielsen:

”Væksten på detailmarkedet kommer fra onlinesalget, og det vil blive endnu tydeligere i fremtiden. Derfor er det glædeligt, at vi er gået frem, og vi kommer til at arbejde endnu hårdere for at konsolidere og udvikle vores position. Vi har allerede satset på det digitale dagligvaremarked, og væksten er rigtig god, så det kommer vi også til at udvikle yderligere for at være klar til de nye forbrugere, der vil handle mere online.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

4. maj 2018 Sjakalen

Det undre mig at Danfoss +3 mill. - Atea + 1.3 mill. Eller Techdata +1.4 mill, ikke er at finde på listen.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice