Første POP-UP netværksmøde blev en succes

FDIHs nyeste netværksinitiativ kom godt fra land, da fem indkøbschefer mødtes til POP-UP netværksmøde hos sinful.dk for at diskutere kampagnestyring.

Indkøbscheferne fra Sinful.dk, Rito.dk, Firtal Web, Lirum Larum Leg og avXperten mødtes tirsdag d. 22. maj for at dele viden om kampagnestyring og for at blive klogere på udfordringer og løsninger i branchen:

”Vi skulle selvfølgelig lige lære hinanden at kende, men det var et rigtig godt møde og jeg tror, at vi fremover kan bruge hinanden til mange ting,” forklarede Ann Bang Ring fra Sinful, der faciliterede mødet.

Den økonomiske del af kampagnestyring

Dagsordenen for mødet var kampagnestyring, som gruppen kom godt omkring. De forskellige deltagere delte viden om, hvordan de hver især arbejdede med kampagnestyring og mulighederne for at få leverandører til at tage en del af omkostningerne i forbindelse med kampagner.

På mødet kom gruppen også omkring en række andre områder, bl.a. omsætningshastigheder og oprettelse af nye produkter, som de vil tage udgangspunkt i på kommende møder.

Du kan også facilitere et netværksmøde

De fem deltagere besluttede også, at de vil mødes fremover, og næste møde er datosat. Gruppen søger dog ikke yderligere medlemmer, men hvis du har et emne, du gerne vil netværke med andre om, er du meget velkommen til at arrangere et POP-UP netværksmøde i Netværket for Digitale købmænd. Et POP-UP netværksmøde kan blot være et enkelt møde, men der er selvfølgelig også mulighed for at mødes flere gange, hvis deltagerne ønsker det.

”Målet med POP-UP-netværksmøderne er at gøre det nemmere og mere enkelt at opbygge og bruge netværk for vores medlemmer. Der er så meget viden rundt omkring, som alle kan blive klogere af og det vil vi gerne sætte i spil på en mere enkel måde. Det ser det ser ud til at lykkes med denne form,” forklarer Anders T. Tang, Netværksansvarlig i FDIH.

FDIH.dk kan du downloade en simpel guide, der forklarer hvordan du let og enkelt opretter et POP-UP netværksmøde. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Netværksansvarlig Anders T. Tang på 7225 5614 eller att@fdih.dk hvis du har spørgsmål.

Som e-handler kan også deltage i netværksmøder og afholde netværksmøder på FDIHs kommende Netværksdag i Aarhus 7. juni (medlemspris 0 kr.). Læs mere om arrangementet her.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice