Fælles pakkelabels på vej i EU

Standardiserede pakkelabels med unikke koder skal gøre livet nemmere og billigere for netbutikker og forbrugere. FDIH støtter initiativet og håber på et mere gennemsigtigt og velfungerende fragtmarked.

EU vil med strategien Digital Single Market styrke handelen på tværs af grænser. Et af initiativerne i strategien støttes af EU’s postorganisation, UPU, der vil indføre standardiserede pakkelabels.

Det betyder, at virksomheder kan nøjes med at bruger én slags pakkelabel, da standardiserede pakkelabels vil gøre alle fragtvirksomheder i stand til at håndtere alle forsendelser. Alle pakkelabels vil indeholde en SSCC-kode, der med sine 18 cifre identificerer hver enkelt forsendelse unikt.

”SSCC-koden er allerede i brug hos rigtig mange aktører, bl.a. Postnord. Det nye er, at EU nu presser på for at udbrede standarden,” fortæller Jane Wulff, Head of Standards and Implementation i GS1 Denmark. GS1 er den globale not-for-profit organisation, der står bag de standarder, der er mest udbredt i supply chain management inden for fx detailhandlen og sundhedssektoren.

Jeppe Trier fra Saxo forklarer, at den digitale bogbutik er en af de netbutikker, der ser potentiale i de standardiserede pakkelabels.

”Hvis vi kunne benytte samme pakkelabel til alle vores forsendelser, vil det i høj grad være en fordel for os. Specielt vil integrations-issues mindskes markant. Og når der sker færre fejl, vil vi også få færre henvendelser fra kunder omkring deres pakker, og returnering af pakker vil blive smidigere”.

Hvis vi kunne benytte samme pakkelabel til alle vores forsendelser, vil det i høj grad være en fordel for os. Specielt vil integrations-issues mindskes markant. 

- Jeppe Trier, Saxo

Lavere priser og fair konkurrence

FDIH har længe arbejdet for indførslen af standardiserede pakkelabels, og derfor glæder Henrik Theil sig over EU's initiativ:

”Vi forventer et meget mere gennemsigtigt og velfungerende logistikmarked, der vil gøre livet nemmere for både netbutikker og forbrugere. En standardlabel med en kode, som alle kan læse, vil gøre det nemmere for butikkerne at vælge den rette transportør til sine forskellige forsendelser, uden at det kræver teknisk omstilling ved skift til ny transportører. Samtidig bliver Track and Trace nemmere over grænserne, så både butikkerne og deres kunder kan følge pakkerne hele vejen.”

En entydig identifikation af pakken fra køb til levering vil skabe bedre viden om handelen over grænserne, så fx SKAT får bedre grundlag for momsberegning både fra pakker sendt inden for EU eller fra tredjelande.

- Henrik Theil, FDIH

FDIHs public affairs chef tilføjer, at SSCC-koderne også kan bruges til at skabe et mere fair marked, fordi det bliver nemmere at sikre, at alle virksomheder betaler korrekt moms.

”En entydig identifikation af pakken fra køb til levering vil skabe bedre viden om handelen over grænserne, så fx SKAT får bedre grundlag for momsberegning både fra pakker sendt inden for EU eller fra tredjelande. Det vil sikre, at danske netbutikker bliver bedre stillet i konkurrencen mod de udenlandske netbutikker, der ikke altid får betalt den korrekte moms.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder