E-handelsprisen 2018: Her er Danmarks bedste netbutikker

Der var klapsalver, jubelbrøl og sejrsdans på menuen, da vinderne af FDIH E-handelsprisen 2018 torsdag aften blev fejret. Nemlig.com snuppede Guldprisen, Too Good To Go vandt titlen som Årets Nye E-handelsvirksomhed og 19-årige Daniel Johannesen blev kåret som Årets E-ner. Se alle vinderne her.

”Vi er vildt glade og super stolte over at vinde Guldprisen. Vi tager det som et kæmpe skulderklap, som vi kan bruge i hverdagen. Vi investerer rigtig meget i at udvikle vores ydelser, så vi kan gøre det endnu nemmere for forbrugerne, og derfor er det så fedt, at andre anerkender vores arbejde.”

Sådan lød det fra Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com, efter den digitale dagligvaregigant netop havde vundet Guldprisen til FDIH E-handelsprisen 2018. Guldprisen betyder, at nemlig.com ifølge en række e-handelseksperter er Danmarks dygtigste netbutik.

Vi er vildt glade og super stolte over at vinde Guldprisen. Vi tager det som et kæmpe skulderklap, som vi kan bruge i hverdagen.

- Mikkel Pilemand, nemlig.com

Nemlig.com havde allerede vundet prisen som Årets Bedste B2C-virksomhed med omsætning på over 50 mio. kr., og de kunne dermed hive to E-handelspriser med hjem.

Vinderne af de forskellige priser findes af juryer, der består af e-handelseksperter. Vinderen af Guldprisen bliver fundet af 12 juryformænd, der skal vælge mellem alle prisvinderne. Det er altså toppen af poppen inden for dansk e-handel, der kæmper om den prestigefyldte pris:

”Nemlig.com er et fyrtårn i dansk e-handel. De er super dygtige til at involvere brugerne, de har styr på logistikken og de har masser af gå-på-mod og tænker stort. Jeg er ikke i tvivl om, at de inspirerer andre virksomheder til også at hæve barren endnu højere, og derfor er det fortjent, at nemlig.com vinder Guldprisen,” forklarer Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, som står bag E-handelsprisen.

Se video fra aftenen

Anerkendende ord fra ministeren

Danmarks skarpeste netbutikker og leverandører har kæmpet om de eftertragtede E-handelspriser siden 2000, hvor de første statuetter blev uddelt. I år blev prisfesten afholdt i Øksnehallen, hvor knap 800 gæster havde selskab af erhvervsminister Brian Mikkelsen, der fra talerstolen roste de digitale virksomheder:

”Det er virksomheder som jer, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. I er helte. Derfor vil regeringen arbejde videre for, at I får endnu bedre vilkår, så I kan udnytte de mange nye muligheder.”

En af de nye virksomheder, der både har taget ministeren, forbrugerne og juryen med storm, er Too Good To Go. Den unge virksomhed blev i år kåret til Årets Nye E-handelsvirksomhed:

”Vi er selvfølgelig super glade for vinde prisen. Vi har vildt travlt i hverdagen, så det er en god anledning til lige at stoppe og klappe sig selv på skulderen. Det er der jo andre, der gør,” jublede Mikkel Fog, landechef i Danmark.

Det er virksomheder som jer, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. I er helte.

- Brian Mikkelsen, erhvervsminister

Kids-world scorede brugernes hæder - 19-årig scorede kollegaernes

Prisen som Brugernes Favorit blev traditionen tro også uddelt til prisfesten. Sidste år scorede Unisport prisen, men i år løb Kids-world med hæderen og kan dermed bryste sig af at være brugernes digitale yndling:

”Det betyder så meget. Det er en kæmpe anerkendelse, som vi er meget stolte af. Og som vi glæder os til at dele med alle de andre hjemme på kontoret, for det er jo alle ansatte, der har del i prisen,” forklarede Annette Nielsen, adm. direktør i Kids-World.

En anden yndling er Daniel Johannesen, der står bag netbutikken Watery.dk. Den blot 19-årige iværksætter vandt nemlig prisen som Årets E-ner. Prisen er en særpris, og de seks nominerede er alle personer, der på hver sin måde har imponeret FDIH’s direktør i løbet af året. De seks virksomheder fik hver især tre minutter på scenen til at overbevise festdeltagerne om, at netop de skulle vinde prisen. Herefter stemte publikum på deres favorit, som altså blev Daniel Johannesen. Den unge iværksætter fik stående klapsalver af de knap 800 deltagere, da han gik på scenen. Sejren kom bag på den unge fyr fra Midtjylland, der driver virksomheden ved siden af sin skolegang og havde sin far med til prisfesten:

”Det er så stort. Jeg er virkelig rørt, for det er jo branchen, der har stemt på mig. Jeg ser op til rigtig mange af dem, så jeg er vildt glad.”

Det er så stort. Jeg er virkelig rørt, for det er jo branchen, der har stemt på mig. Jeg ser op til rigtig mange af dem, så jeg er vildt glad.

- Daniel Johannesen, Årets E-ner

Årets E-ner kunne ikke feste hele natten, da han skulle hjem og forberede sig til en eksamen dagen efter:

”Jeg håber, at jeg inspirere andre unge mennesker til at hoppe ud i iværksætterlivet. Det er hårdt, men det er også enormt fedt.”

Aftenen sluttede med musik, fest og dans.

Der vil i løbet af fredag blive lagt videointerviews op med alle vinderne.

Se alle vinderne og læs juryens begrundelse

Bedste App

  1. plads: Easypark

Easypark har med en enkel og elegant app gjort sig selv uundværlig for bilister, der ikke vil bøvle med parkering og betaling. Virksomheden imponerer juryen med flot vækst, en super kundeservice og tekniske løsninger, der kan give virksomheden en global førerposition og skabe succes på udenlandske parkeringspladser.

  1. plads: MobilePay:
  2. plads: TooGoodToGo:

Bedste nye e-handelsvirksomhed

  1. Plads: To oGood To Go:

TooGoodToGo har med missionen om at mindske madspild skabt en international succes, der rammer tidsånden 100 %. TooGoodToGos succesopskrift består blandt andet af flotte tal, ambitiøse vækststrategier og en lovende eksport, der får jurymedlemmerne til at klappe i hænderne. Det er too good og derfor er TooGoodToGo Årets nye E-handelsvirksomhed.   

  1. Plads: Happy Helper:
  2. Plads: Apopro:

Bedste Omni-channel e-handelsvirksomhed

  1. Plads: Brødrene Dahl.

Brødrene Dahl har igen hævet barren for, hvordan danske virksomheder kan bruge data. Virksomhedens strategiske og visionære brug af data og nye teknologier skaber en personlig og gennemtænkt oplevelse, som sikrer nye og tilfredse kunder i en benhård branche. Brødrene Dahl er kort sagt en unik virksomhed, der imponerer juryen og inspirerer konkurrenterne. Derfor vinder de prisen som Årets Bedste Omni-channel-virksomhed. 

  1. Sportsmaster
  2. Bog&Idé.

Bedste e-handelsværktøj

  1. Plads: Agillic.

Agillic belønnes for at have skabt en elegant og effektiv platform, som med pragmatiske og smarte løsninger gør livet lettere for virksomheder, der vil styrke den personlige kontakt med forbrugerne. Virksomhedens løsninger er ifølge juryen i international klasse, og potentialet er enormt både i Danmark og resten af verden. Det er derfor helt fortjent, at Agilic nu kan fejre en flot børsnotering med titlen som Årets Bedste E-handelsværktøj. 

  1. Raptor
  2. WakeUpData 

Bedste B2C e-handelsvirksomhed med omsætning over 50 millioner kr.

1.plads nemlig.com

nemlig.com har med mod og visioner sat strøm til den danske dagligvarebranche og krydrer flot vækst med glade kunder. Juryen roser nemlig.com for at levere en digital oplevelse med personaliserede sortimenter, indkøbslister og opskrifter, der inspirerer forbrugerne til at handle i  en dagligvarebutik, som aldrig lukker. Nemlig.com gør kort sagt dagligdagen nemmere for forbrugerne, og derfor kan den digitale dagligvaregigant nu putte en E-handelspris i kurven.

 

  1. Sinful
  2. Whiteaway

 

Bedste E-handelscase

  1. Venue Manager & shop.agf.dk

Venue Manager og AGF har skabt en succesfuld platform, hvor køb af oplevelser, serviceydelser og fysiske produkter spiller sammen som et ægte vinderhold. Taktikken har sikret ny viden om fanbasen, givet 12% flere tilskuere og øget salget af merchandise markant. Samtidig har det frigjort spillere på administrationsbænken, som nu nemmere kan holde styr på sponsorer og fanbase. Samspillet mellem Venue Manager og AGF er en vinder værdig, og derfor kan de tilføje en E-handelspris til pokalskabet.

  1. Vertica & hoka.dk (Hørkram)
  2. esoft A/S og esoft connect (danbolig)

Bedste Eksportcase

1.plads. Sinful

Sinful har efter flere år med imponerede vækst i Danmark kastet sig over nye markeder. Det er -sagt på jysk – gået godt, og 45 % af omsætningen kommer allerede fra udenlandske kunder. Det skyldes ikke mindst en knivskarp strategi og teknisk snilde, der gør udrulningen af nye sites forholdsvis nem og hurtig. Juryen roser særligt Sinfuls arbejde med at udvikle egne produkter og for at bruge T-mall til at komme i seng med kineserne. Sinfuls eksporteventyr kan blive langt og lykkeligt – vi hepper og støtter med en E-handelspris.

  1. Jysk
    3. Velux

Bedste B2B E-handelsvirksomhed

1.plads. Danfoss

Danfoss har ifølge juryen skabt en helt unik platform, der lader B2B-kunderne vælge mellem 600,000 varenumre og sammensætte over 100 mio. vare-kombinationer. Løsningen er uhyre kompleks og indebærer blandt andet 4 ERP-systemer og 28 sprog. Den tekniske innovation og ikke mindst udførelsen fik jurymedlemmerne til at klappe i hænderne og tabe kæben. Derfor er det fuldt fortjent, at Danfoss løfter prisen som Årets Bedste B2B-virksomhed.

  1. DLG
    3.
    Brødrene Dahl

Bedste B2C med omsætningen under 50 millioner kr.

1.plads Goodiebox

Goodiebox er ifølge juryen et skoleeksempel på, hvordan en digital virksomhed skal drives. Den unge virksomhed har godt fat i den svære målgruppe, kundeservicen er i top og konceptet er skalerbart. Juryen roser også Goodiebox for at bruge kundedialog og data til at skabe egne produkter, der knytter kunderne tættere til virksomheden. Virksomheden er kort sagt fyldt med gode sager og en fortjent vinder af en E-handelspris.

  1. Barberklingen
  2. Rito

Bedste abonnementsløsning

1.plads Barberklingen

Antallet af glatbarberede og tilfredse kunder hos Barberklingen vokser hver måned. Det skyldes ikke mindst de lækre produkter og den knivskarpe abonnementsløsning, som får juryen til at klappe i hænderne. Den unge virksomhed får også ros for arbejdet med private label-produkter og håndskrevne sedler, der gør abonnementsløsningen personlig. Det er skarpt! Tillykke med prisen til Barberklingen.

  1. Årstiderne
  2. Goodiebox

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

18. jul 2018 CHARLOTTE JASON

At få et lovligt lån har altid været et stort problem for kunder, der har et finansielt problem, og som har brug for at finde en løsning på det. Kredit- og sikkerhedsspørgsmål er altid en bekymring for kunden, når man leder efter et lån fra en legitim långiver. Vi har imidlertid gjort denne forskel i udlånsindustrien. Vi kan arrangere et lån på 5.000 EUR. Til 500 000 000 EUR under 3% renter. Send venligst denne email straks til charlotteloanhouse@gmail.com Vores tjenester omfatter følgende: 1) Gældskonsolidering 2) Anden vedhæftning 3) Virksomhedsobligationer 4) Personlige lån 5) Internationale lån 6) lån til alle typer 7) Familielån E.T.C Ingen social sikring og ingen kreditcheck, 100% garanti. Alt du skal gøre er at give os præcis det, du vil have og helt sikkert gøre din drøm til virkelighed. CHARLOTTE LOAN HOUSE siger JA, når banker siger nej. Endelig finansierer vi en lille låneportefølje, mæglere, småskala finansinstitutter, fordi vi har ubegrænset kapital. For mer

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder