Europæisk e-handel buldrer frem: Danmark er med helt i top

De europæiske forbrugere handlede for 534 mia. euro på nettet i 2017. Kun hollændere, svenskere og schweizere overgår de danske forbrugere, når det handler om at klikke køb på nettet. Amazon er største netbutik i Europa.

Europæisk e-handel kan endnu en gang bryste sig af flot vækst og nye rekorder. Rapporten European B2C Ecommerce konkluderer nemlig, at det samlede e-handelsforbrug i Europa i 2017 voksede med 11 % og nåede 534 mia. euro. Det er ny rekord.  

Rapporten viser også, at danske forbrugere stadig er blandt de mest købeglade netforbrugere. 8 ud af 10 forbrugere i Danmark har således handlet på nettet – det er kun overgået af forbrugerne i Holland, Schweiz og Sverige.

”De danske forbrugere er meget digitale og har for længst taget e-handlen til sig. Det skyldes også, at vi har nogle dygtige netbutikker i Danmark, som er gode til at skabe attraktive løsninger for forbrugerne. Derfor har vi også i flere år ligget med en højere vækst end mange andre lande. Det kan vi godt være stolte af,” siger Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel.

Grafik: %-del der handler på nettet

Kilde: European Ecommerce Report 2018 

Vi køber mere på tværs af grænser

Der er flere grunde til væksten i europæisk e-handel. Én af de mere interessante er, at handlen på tværs af grænser er stigende. 19 % af forbrugere har handlet i europæiske netbutikker udenfor deres eget land, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2016. De europæiske forbrugeres køb i ikke-europæiske netbutikker er også stigende, og det stiller krav.

”Vi ved jo fra vores egen andedam, at en stor del af de ikke-europæiske køb sker i Kina, hvor virksomhederne ikke altid er skarpe på at betale moms og told. Det giver en unfair konkurrence, og derfor kæmper vi også for en dansk løsning og for at bringe dagsordenen om fair konkurrence op i EU. Det giver meget mere effekt, hvis EU bakker op, men det skal ske hurtigt,” forklarer Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Det giver en unfair konkurrence, og derfor kæmper vi også for en dansk løsning og for at bringe dagsordenen om fair konkurrence op i EU. Det giver meget mere effekt, hvis EU bakker op, men det skal ske hurtigt.

Manglende moms- og toldbetaling er dog ikke det, der generer forbrugerne mest, når de handler på tværs af grænser. Det er tværtimod ventetid.

  

Tøj og sko er stadig mest købt

Ifølge rapporten går alle varegrupper frem, men det er stadig ”tøj og sko”, som forbrugerne er mest glade for at putte i de digitale indkøbskurve. Mere end hver tredje forbruger (36 %) har købt tøj og sko på nettet i 2017.

Lille spejl på væggen der, hvem er størst i Europa her?

Ikke overraskende er Amazon den største netbutik i Europa. Giganten sidder på 46 % af det tyske marked og 33 % af det britiske, mens små 2 % af de danske netkøb sker hos Amazon, der endnu ikke har en dansk side.

”Selvom vi ofte hører om Amazons bedrifter og ser det ene vilde tal efter det andet, så bliver stifteren Jeff Bezos og hans hold bare ved med at imponere og vække respekt. Vi regner med, at de går ind på det danske marked i løbet af forholdsvis kort tid, så dansk detailhandel skal forberede sig på noget af en konkurrent,” slutter Niels Ralund.

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

13. jul 2018 Johnny Karsberg

FDIH E-handel analyse

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.