Brancheforeninger slår alarm: Kinesiske pakker vælter ukontrolleret ind i Danmark

Tusindvis af varer fra Kina strømmer hver dag ind i Danmark, hvor købeglade forbrugere tager imod alt fra billige smartphonecovers til kosmetikprodukter. Produkterne bliver stort set aldrig kontrolleret, og det giver alvorlige sundhedsproblemer for forbrugere og virksomheder.

Debatindlægget blev bragt d. 23/1 2018 i Politiken. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, når kinesiske netbutikker som Wish.com og AliEkspress.com reklamerer med, at danske forbrugere kan købe og få leveret parfumer, cremer og smartphonecovers til langt under halv pris. Og det er det da også.

De kinesiske produkter er ofte fyldt med sundhedsskadelige stoffer, som kan forvandle en billig vare til en smertefuld og dyr oplevelse for forbrugeren. Mens danske og europæiske producenter skal leve op til høje europæiske krav, som sikrer, at produkterne ikke er skadelige, kan de kinesiske virksomheder tillade sig en mere afslappet – og farlig – holdning til produkterne. Det skyldes to ting. Dels er forbrugerne ikke godt nok informerede om de mange farer, der kan gemme sig i en læbestift til 7 kr. eller en parfume til 30 kr., og dels kontrollerer myndighederne stort set aldrig produkterne, når de rammer Danmark. Det betyder, at kinesiske virksomheder kvit og frit kan gamble med forbrugernes sundhed.

Det betyder, at kinesiske virksomheder kvit og frit kan gamble med forbrugernes sundhed.

Told- og momssnyd koster millioner

Sundhedsfarlige produkter og kopivarer fra Kina er dog ikke alene et problem for forbrugerne. Det er også et kæmpe problem for virksomhederne, som hvert år må se en voksende andel af salget forsvinde til Kina. Europol anslår, at alene den europæiske kosmetikindustri i 2017 tabte 4,7 mia. euro i omsætning på grund af kopivarer!

Festen stopper dog ikke her for de kinesiske butikker, som også er under massiv mistanke for at snyde på told- og momsvægten. Butikkerne skriver ganske enkelt en meget lav – og usand – værdi på fragtsedlen, så kunden slipper for at betale toldgebyret og momsen. Det betyder, at de kan dumpe prisen til et niveau, som de danske virksomheder – undskyld udtrykket – ikke har en kinamands chance at konkurrere imod.

Festen stopper dog ikke her for de kinesiske butikker, som også er under massiv mistanke for at snyde på told- og momsvægten. 

Problemet med toldfinten er bredt anerkendt, men toldvæsenet kontrollerer alligevel stort set aldrig pakkernes værdi og derfor kan kineserne drible videre uden risiko for at blive tacklet. I 2017 var der slet ikke nogle aktioner mod værdiansættelsen af varer, og flere kinesiske virksomheder reklamerer da også med, at de dækker omkostningerne, hvis varen mod forventning skulle blive snuppet i tolden. Det er en rimelig kynisk beregning af risiko kontra konkurrencefordel.

Den manglende moms- og toldbetaling koster også staten et større beløb. Danmark har ingen tal på omfanget, men i Sverige vurderer Posten, at der lander ca. 150000 pakker fra Wish.com hver dag, og Finansministeriet mener, at landet årligt går glip af mere end 500 mio. svenske kroner alene på grund af moms- og toldfri pakker fra giganten Wish.com!

Problemet med de kinesiske pakker er massivt, og hvis ikke Skat, kontrolmyndighederne og politikerne hurtigst muligt tager kampen op, risikerer vi, at både virksomheder og forbrugere bliver ofre.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Anders Henneberg Kaltoft
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anne K. Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Julie L. M. Deschanel
Juridisk Studentermedhjælper (stud.jur)