Kunder i Norge og Island må betale kortgebyr

EØS-lande som Norge og Island har endnu ikke tiltrådt EU's betalingsdirektiv, så danske netbutikker må opkræve kortgebyrer af kunder fra EØS-lande som Norge og Island.

I FDIH har vi undret os over, at det nye betalingsservicedirektiv, der forbyder opkrævning af kortgebyrer hos private kunder, ikke er gældende for EØS-lande. Landene plejer oftest at gennemføre EU-love, og bliver dermed omfattet af EU's regler.

FDIH spurgte derfor Konkurrencestyrelsen, om danske netbutikker må opkræve kortgebyrer af kunder i Norge, Island og Lichtenstein. Vi har modtaget dette svar:

Styrelsen bemærker først og fremmest, at Europa-Parlamentets og Rådets forordnings (nr. 2015/751 om interbankgebyrer) anvendelsesområde vedrører betalingskorttransaktioner, som gennemføres inden for den Europæiske Union (EU), og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er beliggende i EU, jf. artikel 1, stk. 1.

Norge, Island og Lichtenstein er ikke medlem af den EU.

Norge, Island og Lichtenstein har dog et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er blevet oplyst om, at der på nuværende tidspunkt ikke er etableret en aftale i EØS samarbejdet om, at implementere førnævnte forordning i Norge, Island og Lichtenstein.

Forbuddet mod at opkræve gebyrer på de mest almindelige betalingskort gælder på det foreliggende grundlag ikke for de såkaldte EØS-lande (dvs. Norge, Island og Lichtenstein).

Det betyder, at en dansk forretning på nuværende tidspunkt gerne må opkræve et gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort udstedt i fx Norge.

 

”Danske netbutikker må bide mærke i udtrykket ”på nuværende tidspunkt”, da de 3 lande jo senere kan vælge at gennemføre forordningen. Men indtil det sker, er det tilladt at opkræve kortgebyr hos kunder fra de 3 lande,” siger public affairs chef Henrik Theil, FDIH.  

 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

1. feb 2018 Magnus Eneskär

Det er vel også tilladt for de norske kunder at vælge en anden butik? En som ikke opkræver gebyrer, som f. eks. Amazon, eller måske en svensk butik?

1. feb 2018 Henrik Theil/FDIH

@Magnus Du har helt ret. Selvfølgelig vælger kunderne selv, hvor de vil købe. Det er næppe kortgebyret, der er afgørende, men det kan spille en rolle, og derfor må danske netbutikker overveje, om det ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt er en god ide at opkræve gebyrer. Men for de butikker, der vil opkræve kortgebyrer på udenlandsk udstedte kort uden for EU , så kan de gøre det på kort fra EØS-landene

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder