Slut med at smide papkasserne ud: Nyt emballagekoncept gør genbrug nemt og økonomisk

Iværksætteren Bo Bach Boddum har udviklet et nyt og miljøvenligt emballagekoncept, der skal hjælpe netbutikker med at skrue ned for engangsemballagen og op for den grønne profil.

Kan man sige e-handel uden at sige pap og engangsemballage?

Det mener Bo Bach Boddum, at man kan.

Den østjyske iværksætter har nemlig udviklet emballagekonceptet RE-ZIP, som er et alternativ til de mange papkasser og plasticposer, der hver dag ryger ud med de mange e-handelsordrer. Og som ofte ryger direkte i skraldespanden, når varerne er pakket ud.

”Det giver et kæmpe forbrug af engangsemballage, hvilket ikke rigtigt hænger sammen med vores generelle bestræbelser på at værne om miljøet. Det er simpelthen ikke bæredygtigt, og derfor har jeg udviklet RE-ZIP, som i modsætning til de almindelige kasser og poser kan genbruges op til 30 gange.”

Derfor har jeg udviklet RE-ZIP, som i modsætning til de almindelige kasser og poser kan genbruges op til 30 gange.

Bo Bach Boddum fik ideen til at RE-ZIP, da han læste om et finsk projekt, der lavede genanvendelige poser.

”Mit mål var en kasse, der var robust nok til at beskytte indholdet, fleksibel nok til at kunne foldes så den passer i sprækken på en postkasse, og med en lukning, der ikke krævede tape. Det viste sig at være en større udfordring, men med hjælp fra venner og bekendte havde vi efter to år udviklet og patenteret en kasse med lynlås og en særlig foldefunktion, der gør den nem at håndtere.”

Godt for miljøet og økonomien

Emballagen fra RE-ZIP består foreløbig af poser til mindre krævende forsendelser og kasser, der yder forsendelsen ekstra beskyttelse. Når kunden bestiller en vare med levering i RE-ZIP emballage koster det kunden 35 kr., som finansierer returforsendelsen, afskrivning på emballagen samt håndtering og kvalitetssikring hos RE-ZIP.

Efter levering skal kunden aflevere RE-ZIP emballagen i en postkasse eller en postbutik, og så sørger PostNord for at sende emballagen tilbage til RE-ZIP.

Vi har fået en super god respons fra kunderne. Der er langt flere end ventet, som vælger løsningen, og vi får også en del kommentarer fra kunder, som er virkelig glade for, at de kan vælge RE-ZIP.

Det er gratis at returnere, og så snart emballagen er tilbage hos RE-ZIP, får kunden en voucher på 100 kr. til den pågældende netbutik. Voucheren er betinget af et minimumskøb på enten 400 eller 500 kr.; afhængigt af hvad butikkens gennemsnitlige basketsize er, forklarer iværksætteren, der tidligere har arbejdet som projektleder i Vestas’ udviklingsafdeling.

”Det er det ekstra smarte for både forbruger og butik; forbrugeren får både en personlig og en miljømæssig gevinst ud af handlen, og netbutikken giver kunden en rigtig god grund til at komme igen. Redeem procenten har været vildt høj i den korte tid, vi har været i gang, hvis man samlinger med forretningernes tidligere forsøg med at vedlægge vouchere i deres forsendelser.”

Naturebaby.dk er en af de indtil videre fem netbutikker, der tilbyder RE-ZIP i dag. Virksomheden har tilbudt levering med den genanvendelige emballage i godt en måned, og er faringerne er positive, forklarer Oliver Kromand fra Naturebaby.dk

”Vi har fået en super god respons fra kunderne. Der er langt flere end ventet, som vælger løsningen, og vi får også en del kommentarer fra kunder, som er virkelig glade for, at de kan vælge RE-ZIP. Det har været overvældende godt.”

Det er det ekstra smarte for både forbruger og butik; forbrugeren får både en personlig og en miljømæssig gevinst ud af handlen, og netbutikken giver kunden en rigtig god grund til at komme igen.

Da virksomheden kun har kørt med løsningen i en måned, er der endnu ikke meget data på, hvor mange forbrugere, der vælger at bruge voucheren.

”Emballagen skal jo først sendes retur, før voucheren kan bruges, men de første erfaringer viser, at kunderne bruger den, når det er muligt. Der er ingen tvivl om, at kombinationen af en miljøvenlig løsning og den økonomiske gulerod er lokkende for kunderne,” siger Oliver Kromand.  

FDIH: Lyder som en rigtig god idé

Hos FDIH kan chef for public affairs, Henrik Theil, godt se det smarte i Bo Bach Boddums nye emballage, som passer ind i den aktuelle dagsorden om genbrug og miljøbelastning.

”RE-ZIP’s koncept lyder rigtig spændende, fordi genbrug kombineres med en god økonomisk case for butikkerne. Samtidig sender butikkerne et signal til forbrugerne om, at de gerne vil gøre en indsats for miljøet. Det bliver interessant at se, om det kan rulles ud i stor skala.”

Bo Bach Boddum har fået Green Movers til at regne på løsningen, og de konkluderer, at RE-ZIP er en god løsning for miljøet – og at gevinsten stiger jo flere gange emballagen genbruges.

”Jeg tror virkelig på produktet, og vi får rigtig god respons fra vores kunder, men i første omgang er vores vækst betinget af, at de butikker, der gerne vil profilere sig som grønne, tager vores koncept til sig. Fremtiden er svær at spå om, mens hvis der kommer afgifter og restriktioner på engangsemballage, så vil vi helt sikkert få et godt skub,” siger Bo Bach Boddum.

Interesseret? Læs mere hos RE-ZIP

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.