Skatteministeren vil skærpe kontrollen med Kina-pakkerne

Det er positivt, at skatteministeren vil øge kontrollen, men hvorfor vente på de nye EU-regler, der først kommer i 2021?

De kinesiske pakker vælter ind i Danmark, og i år vil mængden sætte ny rekord. Ifølge PostNord vil 15,8 mio. pakker fra kinesiske netbutikker som Wish.com og Ali Express lande i Danmark i 2018. Det er en tredobling på tre år.

”Det er et kæmpe problem for danske virksomheder, der har svært ved at klare sig i konkurrencen mod de kinesiske virksomheder, der ikke spiller efter samme regler. Det er også et problem for statskassen, der går glip af told og moms, fordi de kinesiske butikker undgår reglerne,” forklarer Niels Ralund, adm. Direktør i FDIH.

Minister vil skærpe kontrollen

FDIH har i lang tid forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på Kina-problemet, og nu erkender skatteminister Karsten Lauritzen, at Kina-pakkerne udgør et problem for danske virksomheder.

Det er jo helt tydeligt for mig, at kinesiske operatører tænker i, at de ikke skal betale moms, så de angiver en helt anden værdi under de 80 kroner. Derfor sætter vi ind med øget kontrol.

”Flere og flere bestiller pakker fra udlandet og ikke mindst fra Kina. Og ganske ofte er der ikke svaret den moms, der skal. Ud over det skaber et hul i statskassen, så giver det også ulige konkurrence i forhold til priserne, du får hos din tøjmand på Strøget i København,” siger han til DR.

Ministeren forklarer videre til DR, at han vil øge kontrollen med de kinesiske virksomheder, der bruger momsbagatelgrænsen på 80 kr. til at spekulere i momssvindel.

”Det er jo helt tydeligt for mig, at kinesiske operatører tænker i, at de ikke skal betale moms, så de angiver en helt anden værdi under de 80 kroner. Derfor sætter vi ind med øget kontrol.”

Hvorfor vente på EU?

Til DR siger Karsten Lauritzen dog også, at han ikke vil fjerne bagatelgrænsen, som man ellers har gjort i Norge og Sverige.

”Bagatelgrænsen forsvinder i 2021, fordi der kommer nye EU-regler. Vi kunne godt gå ud at lave nye regler og bygge nye kontrolfaciliteter og sætte gang i nye it-systemer, men det giver ikke mening, når der kommer nye EU-regler om få år.”

Jeg forstår ikke, at vi skal vente på EU-regler, der først træder i kraft om 2-3 år, når vi nu kan se, at Sverige har succes med at fjerne bagatelgrænsen

Det forstår Niels Ralund ikke meget af.

”Det er godt, at skatteministeren har lyttet til os og andre erhvervsorganisationer og nu vil øge kontrollen. Det takker vi for. Men jeg forstår ikke, at vi skal vente på EU-regler, der først træder i kraft om 2-3 år, når vi nu kan se, at Sverige har succes med at fjerne bagatelgrænsen. Det er altså det, der virkelig kan gøre en forskel, og når den alligevel skal fjernes, kan vi vel lige så godt komme i gang nu, som om tre år?”

Brancheformanden fortsætter.

”Det er en håndsrækning til netbutikkerne, men de skal altså åbenbart lide videre til 2021, for vi må også være ærlige at sige, at tolderne skal have usædvanlig travlt, hvis de skal nå at tjekke de 15,8 mio. kinesiske pakker, der lander i Danmark om året. Derfor vil vi endnu en gang opfordre ministeren til at fjerne den bagatelgrænse.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.