Julen på nettet: Netbutikkerne melder om solid fremgang i salget

2 ud af 3 netbutikker forventer et bedre julesalg i år sammenlignet med sidste år, og dermed slutter dansk e-handel året med endnu en rekord. Der bliver også brugt flere penge på markedsføring.

Forbrugerne lever op til deres løfte om at handle ekstra mange julegaver på nettet i år. I en dugfrisk analyse fra FDIH svarer 2 ud af 3 netbutikker, at de på baggrund af det foreløbige julesalg forventer et bedre juleresultat end i 2017, og 33% forventer en meget stærk vækst.

”Jeg er ikke ved at falde ned af stolen af overraskelse, for vi havde forventet et godt julesalg, men nu har vi alligevel set, at giganter som Asos og Zalando har døjet med faldende salg, og derfor er jeg på netbutikkernes vegne meget glad for det gode julesalg,” siger Niels Ralund fra FDIH.  

Hvordan forventer du, at julesalget bliver sammenlignet med 2017?


Jeg er ikke ved at falde ned af stolen af overraskelse, for vi havde forventet et godt julesalg, men nu har vi alligevel set, at giganter som Asos og Zalando har døjet med faldende salg, og derfor er jeg på netbutikkernes vegne meget glad for det gode julesalg

Han glæder sig videre over, at det både er og store og små butikker, der beretter om et godt julesalg og større ordrestørrelse.

”Det hænger rigtig fint sammen med, at over halvdelen af forbrugerne i år svarede, at de ville købe hovedparten af deres gaver på nettet. Det tyder på en ny rekord, og det viser endnu en gang, at de danske forbrugere er helt trygge ved at handle på nettet.”

Én af de netbutikker, der har haft et rigtig godt julesalg, er Babysam. Virksomheden lavede for nylig deres hjemmeside om og har i år satset kraftigt på e-handel. Det har afspejlet sig i julesalget, forklarer Kenneth Nørgaard, adm. direktør i Babysam.

”Vi har siden oktober sidste år investeret mere end 8 mio. kr. i vores digitale platform og derudover investeret i ekstra ressourcer internt, hvilket virkelig viser sig nu. I andet halvår 2018 har vi oplevet en stærk vækst på +60% og i december har væksten været på +100% online, hvilket også var tendensen på Black Friday, hvor vi var index 211 mod sidste år online.”

Julen varer længe...

En af de største barrierer for at købe julegaver på nettet har længe været, at forbrugerne er nervøse for, om gaverne nu når frem til den store dag. Som konsekvens har mange af leverandørvirksomhederne skruet op for bemandingen og åbnet flere udleveringsteder for at sikre, at de mange gaver når frem i rette tid. Det har tilsyneladende smittet af på forbrugernes tro på, hvornår de sidste gaver kan købes online.

Hvornår har der været mest tryk på julehandlen hos jer?

”Det største tryk er stadig i midten af december, men i år har butikkerne også haft travlt i den sidste uge på til jul. Det vider om, at forbrugerne har ganske stor tillid til butikkerne,” vurderer Niels Ralund.

Den mindste travle periode var første uge i december, hvilket kan hænge sammen med Black Friday, der faldt sidst i november.

”Vi ved, at der bliver købt en del julegaver på Black Friday, og det har nok betydet, at forbrugerne lige har taget en uges pause efter Black Friday, inden de igen begyndte at shoppe julegaver. Det fortsætter de med lige op til det sidste,” siger Niels Ralund.

Analysen viser også, at travlheden er størst om aftenen og i weekenderne.

”Vi ved, at mange vælger at ordne gaveindkøbene på nettet, fordi de vil undgå trængsel og alarm i butikkerne. Derfor giver det god mening, at den travle periode er om aftenen, hvor man i ro og mag kan købe gaverne fra sofaen, når ungerne er kommet i seng.”

Hvornår handler kunderne julegaver?

Hvornår handler kunderne julegaver?

.. og koster mange penge

Det gode julesalg kommer dog ikke af sig selv. Hver tredje butik har mindst brugt 10 % flere penge på markedsføring, og 5 % har brugt mere end 50 % mere på at få lokket kunderne ind i butikken.

”Det er heller ikke overraskende. Konkurrencen er benhård, og hvis du skal have kunderne til at finde dig, så skal du bruge nogle penge på det,” slutter Niels Ralund.

Har du brugt flere penge på markedsføring i forbindelse med julen 2018 i forhold til 2017?

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen