Giganternes kamp udspiller sig i Frankrig: Google udfordrer Amazon

Søgegiganten Google lancerer i 2019 sin egen markedsplads i Frankrig og går dermed i direkte kamp mod Amazon i Europa.

Franske internetbrugere kan snart gøre mere end bare at søge efter produkter og finde svar på alverdens gode spørgsmål på Google. Fra 2019 vil den amerikanske søgegigant nemlig åbne sin første europæiske markedsplads i Frankrig, hvor virksomheder kan sælge direkte til forbrugere.

Det melder mediet LSA, som også skriver, at Google lancerede en beta-udgave af markedspladsen i begyndelsen af december. Ifølge mediet er virksomheder som Auchan, Boulanger og Carrefour allerede blevet tilknyttet Googles markedsplads, som har navnet Google Shopping Actions. Den nye markedsplads vil ifølge LSA tage mindre i kommission end Amazon.

Screendump af Google Shopping Action - bemærk den blå købeknap 

Angreb på Amazon

Google vil håndtere betalingerne, mens virksomhederne selv skal tage sig af logistikken. Dermed adskiller Googles løsning sig fra Amazon, som også tilbyder at håndtere logistikken. Google Shopping Action er dog alligevel et direkte angreb på Amazon, vurderer Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

”Det er første skud i det, der kan blive et frontalangreb på Amazon i Europa. Hvis det kommer til at fungere i Frankrig, vil det undre mig meget, hvis ikke Google ruller det ud i andre lande, og så har vi lige pludselig en direkte kamp mellem to af de største virksomheder i verden.”

Ifølge Niels Ralund er Googles planer ekstra interessante, fordi den amerikanske søgegigant er en af de få virksomheder, der for alvor kan true Amazons dominans.

”Amazon er i en liga for sig selv, men Google er ikke hvem som helst, og de har både en viden om forbrugerne og en pengetank, der gør, at Amazon absolut bør holde øje med udviklingen.”

Har du læst vores analyse om Amazon?

Amerikansk udvikling presser Google

I USA er Googles søgeforretning presset af Amazon, som et flertal af forbrugerne bruger, når de skal søge efter produkter. Forbrugerne ”amazoner” nu i stedet for at ”google”, og det kan være en af forklaringerne på, at Google ad franske veje lister sig ind på Amazons jagtmarker, mener Niels Ralund.

”Amazon har simpelthen slået Google af søge-pinden i USA, og det må få ledelsen hos Google til at overveje, om det samme kan ske i Europa. Derfor tror jeg, at man nu vil se, om man ikke kan komme udviklingen i forkøbet ud fra devisen om, at angreb er det bedste forsvar.”

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen