Enige logistikvirksomheder: Alle gaver når frem inden jul

De danske forbrugere kan trygt handle julegaver på nettet. Logistikvirksomhederne forsikrer nemlig, at de nok skal få leveret julegaverne i rette tid, hvis kunderne bestiller inden sidste frist.

7 % af de danske forbrugere svarer i en ny undersøgelse fra FDIH, at de ikke køber julegaver på nettet, fordi de frygter, at gaverne ikke når frem, inden der skal danses rundt om juletræet. Der er dog ingen grund til at droppe indkøbene på nettet eller bide negle, for gaverne skal nok nå frem. Det forsikrer de danske logistikvirksomheder, der i samarbejde med julemanden skal bringe de mange gaver sikkert frem.

”Vi lægger de sidste julepakker på posthusene d.22. december og er klar til igen i år at sikre, at alle pakkerne kommer ud, og danskernes julegaver lander godt og trygt under juletræet,” siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord, som også har en opfordring til forbrugerne.

”Det gode råd er at holde øje med den enkelte netbutiks sidste frist for køb, da der er forskel på, hvornår de sender de sidste julegaver af sted.”

PostNord var sidste jul ude med ca. 10 mio. julepakker og forventer i år,  at de slår den rekord. 

Også hos GLS er der styr på uddelingen, forklarer salgschef Lars Balsby.

”Vi har helt styr på det nu, og med mindre vejret kommer til at drille helt enormt, så har vi også styr det i næste uge. Vi henter de sidste pakker hos butikkerne torsdag d. 20. så vi er sikre på, at gaverne når frem til forbrugerne.”

Selv om del forbrugere er nervøse for, om pakkerne når frem, er der ikke mange, der reelt har oplevet, at pakken ikke lå klar under træet d. 24. december. I hvert fald svarer blot 3 % af forbrugerne, at de afholder sig fra at købe julegaver online, fordi de tidligere har haft dårlige oplevelser på nettet. Det glæder Niels Ralund.

”Én af de værste oplevelser er jo, hvis gaven ikke når frem. Det kan godt tage lidt af den gode julestemning, men heldigvis er erfaringen fra de tidligere år, at både butikker og leverandørene har rigtig godt styr på det. Samme melding får vi i år, så hvis forbrugerne får handlet inden d. 20. december, så kan de være sikre på, at gaverne er klar.”

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen