Danske forbrugere shopper på nettet som aldrig før

Salget af medicin og dagligvarer vokser kraftigt, mens andelen af ældre, der handler på nettet, er tredoblet på 8 år.

De danske forbrugere er vilde med at handle på nettet. Det bliver bekræftet af Danmarks Statistiks analyse It-anvendelse i befolkningen. Analysen viser, at 4 ud af 5 danskere har handlet på nettet inden for det seneste år.

Hos FDIH hæfter Niels Ralund sig ved, at det er alle aldersgrupper, der har fået øjnene op for, hvor nemt og bekvemt det er at handle på nettet.

”Det er interessant, at andelen af ældre, der handler på nettet, er tredoblet siden 2011, og det viser bare, at nethandel er for alle aldersgrupper. Samtidig er det godt nyt for netbutikkerne, for de ældre er ofte yderst købestærke.”

Selv om de ældre er begyndt at handle mere på nettet, er det stadig danskere mellem 35 og 44 år, der køber mest på nettet.

Kilde: Danmarks Statistik

Tøj og billetter topper - dagligvarer og medicin vokser

Analysen viser også, at onlinesalget af medicin og dagligvarer er henholdsvis tredoblet og fordoblet siden 2011. Det kan ifølge Niels Ralund blandt andet forklares med de ældres voksende e-handel.

”Den flotte vækst i dagligvare- og medicinsalget kan hænge sammen med, at flere ældre oplever, at det er nemmere at få dagligvarerne leveret fra eksempelvis nemlig.com eller medicinen fra webapoteket.dk.”

Trods væksten i dagligvare- og medicinsalget, er der stadig langt op til de mest købte varer på nettet. Her topper kulturbilletter, rejsebilletter og tøj - ganske som de altid har gjort.

  

Kilde: Danmarks Statistik

Mænd vil have elektronik, kvinder vil have tøj

Ifølge Danmarks Statistik er der ikke den store forskel på, hvor mange kvinder og mænd der handler på nettet – 80 % af mændene har handlet på nettet det seneste år, mens det gælder 79 % af kvinderne.

Generelt handler mændene dog oftere og dyrere end kvinderne, hvilket kan hænge sammen med, hvad der bliver puttet i de digitale kurve. Mændene handler nemlig oftere computerspil og elektronik, mens kvinderne putter tøj og sko i kurven.

Flere mænd handler i udlandet

Der er også forskel på, hvor mænd og kvinder handler på nettet. 43 % af mændene har handlet i netbutikker i EU, og 24 % har handlet uden for EU. Kvinderne handler mere i danske netbutikker, og ”blot” hver tredje har handlet i europæiske netbutikker, mens 15 % har klikket løs i en netbutik uden for EU.

Kilde: Danmarks Statistik

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.