Tysk e-handel nærmer sig 100 mia. euro

Det tyske e-handelsmarked har stadig vokseværk og forventes at runde 100 mia. euro inden for få år. Samtidig stiger tyskernes lyst til at handle i udenlandske netbutikker, og det gør markedet ekstra interessant for danske virksomheder – på trods af Amazons dominans.

I 2017 voksede tysk e-handel med 9,5 %, og der blev omsat for 85 mia. euro. Selv om det er en lille nedgang i væksten, er landet stadig det tredjestørste e-handelsmarked i EU -  kun overgået af England og Frankrig. Det viser en rapport fra Hændlerbund og Ecommerce Europe, der også konkluderer, at tyskernes lyst til at handle hos udenlandske butikker vokser.

Den udvikling er god for danske netbutikker, mener Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

”Tyskland er på grund af afstanden og størrelsen selvfølgelig et rigtig interessant marked for danske netbutikker, og det bliver ikke mindre interessant af, at lysten til at handle i udlandet vokser. Derfor håber jeg også, at flere danske virksomheder vil satse på Tyskland. Og jeg håber, at mange af FDIHs medlemmer vil benytte de tilbud om eksport, som FDIH giver.”

Se vores guide om eksport til Tyskland

Få gratis juridisk vejledning fra NJORD om det tyske marked

Kampen mod giganterne

Danske netbutikker, der vil ind på det tyske marked, skal have for øje, at de bevæger sig ind på mastodonternes territorie. Især en mastodont skiller sig ud: Amazon.

Den amerikanske gigant står ifølge flere analyser for knap 50 % af e-handelsomsætningen og er dermed klart den største spiller i Tyskland.

”Det er klart, at Amazons dominans efterlader mindre plads til andre, men markedet er stadig stort, og danske netbutikker er dygtige, så man skal ikke lade sig skræmme af Amazon. Der er da også flere danske netbutikker, der har gode eksporterfaringer fra Tyskland, så det kan sagtens lade sig gøre.”

En af de netbutikker, der har krydset grænsen til Tyskland, er Skatepro. Ifølge stifter Jakob Høy Biegel er eksporten til Tyskland en stor succes for virksomheden, der dog kæmper hårdt med konkurrenterne.

”Vi oplever en rigtig fin tocifret vækst i Tyskland, så selv om Amazon fylder meget, og der generelt er mange konkurrenter, så er der plads til at lave en rigtig fin forretning.”

Jakob Høy Biegel har også et par råd til andre netbutikker, der vil ind på det tyske marked.

”Man skal have styr på sin AGB, være meget opmærksom på at lave en god lokalisering, og så skal man selvfølgelig være klar over, at konkurrencen er benhård, og man derfor ikke kommer sovende til succes.”

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder