Godt nyt for de fysiske butikker: Alternative leveringsformer slår levering til døren

Et flertal af forbrugerne får deres netkøb leveret andre steder end på privatadressen, og det skaber gode muligheder for ekstra travlhed i de fysiske butikker. Udviklingen på leveringsmarkedet kommer også forbrugerne og netbutikkerne til gode, vurderer FDIH.

Synet af et postbud, der ringer på hoveddøren, bliver mere og mere sjældent, mens synet af forbrugere med favnen fuld af netkøb, bliver mere normalt. Det viser FDIHs E-handelsanalyse af 1. halvår 2018.

”Udviklingen har i lang tid været, at forbrugerne vælger alternative leveringsformer til, mens den traditionelle levering til privatadressen så småt mister opbakning, og nu er de forskellige selv-henter-koncepter samlet set større end hjemmelevering. Det er en meget interessant udvikling,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Levering til hjemmeadressen får især konkurrence af udlevering i fysiske butikker, der både tæller kiosker, supermarkeder og andre butikker. Det er ifølge Niels Ralund godt nyt for butikkerne.

”Det giver potentielle kunder i biksen, og vi ved fra analyser, at forbrugere, der henter deres netkøb i fysiske butikker, er mere tilbøjelig til lige at smide et par ekstra varer ned i kurven.”

Den holdning er adm. direktør i Matas Gregers Wedell-Wedellsborg helt enig i. Matas har for nylig offentliggjort regnskab for første kvartal 2018/19, og det viser en flot onlinevækst. Fremgangen på nettet smitter også af på de fysiske butikker, da over halvdelen af netkøbene bliver afhentet i de fysiske butikker.

”Hver tredje, som henter en onlineordre i butikken, køber også noget der samtidig. Så salgskanalerne styrker hinanden mere end nogensinde før,” udtaler han til Finans.dk

Pragmatiske og forkælede forbrugere

Selv om postbuddet er blevet indhentet af de alternative leveringsformer, mener Niels Ralund ikke, at udviklingen er et tegn på, kunderne helst vil hente deres netkøb andre steder. De er bare pragmatiske.

”Jeg tror, at der er forskel på, hvad kunderne allerhelst vil, og det de vælger. Hjemmelevering er – når det fungerer – smart, men hvis man først en gang har oplevet, at det ikke fungerer, så bliver det fristende at få leveret til butikken nede om hjørnet, så man kan hente, når man vil. Det er blandt andet derfor, at vi ser en fremgang i udlevering i fysiske butikker.”

Direktøren vurderer også, at udviklingen på leveringsmarkedet er godt nyt for både forbrugere og butikker.

”Vi ved, at logistikvirksomhederne bruger masser af krudt på at blive bedre til at levere til døren, men de udvider også hele tiden mulighederne for alternativ levering, så forbrugerne bliver forkælet, og det smitter helt sikkert af på hele e-handelsbranchen.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.