Er der fortrydelsesret, når et firma køber eksempelvis mobiltelefoner til sine medarbejdere?

En webshop solgte et større antal mobiltelefoner til et firma, som firmaets medarbejdere skulle bruge både privat og i deres arbejde. Firmaet fortrød købet af nogle af telefonerne, og sendte dem tilbage til webshoppen. Men har firmaet fortrydelsesret?

Det er kun forbrugere, der har fortrydelsesret. Når køberen er erhvervsdrivende, er der ikke tale om forbrugerkøb, og der er derfor ikke fortrydelsesret efter loven. Det gælder, selvom medarbejderne også bruger telefonerne privat.

MEN webshoppen havde anvendt samme handelsbetingelser ved salget til firmaet, som shoppen anvendte ved salg til forbrugere, og havde derfor ydet 14 dages fortrydelsesret til firmaet. Derfor var der alligevel fortrydelsesret.

Hvis du vil sikre dig, at du ikke giver fortrydelsesret ved salg B2B, skal du derfor som minimum skrive i dine handelsbetingelser, at fortrydelsesretten kun gælder ved forbrugeres køb af varer i webshoppen.

Her kan du læse en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor nævnet udtalte, at der ikke er tale om et forbrugerkøb i en situation, hvor en far lod det firma, han var ansat i, købte en computer til sin søn. Sønnen betalte computeren, men firmaet stod som køber.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik