Slut med at overvælte kortgebyrer ved e-handel

Opdateret 12. oktober 2017
Den nye betalingslov gennemfører EUs Betalingsservicedirektiv 2, og når loven træder i kraft 1. januar 2018, er det slut med at overvælte kortgebyrer på privatkunder. Gebyrer ved kortbetaling ved erhvervsmæssig e-handel og udenlandske kort kan dog fortsat overvæltes.

Opdateret og ændret 12. oktober 2017 om udenlandsk udstedte kort

Fra 1. januar 2018 må netbutikkerne ikke overvælte gebyrer til forbrugere ved kortbetalinger – hverken ved fysisk handel eller nethandel. Man må gerne overvælte kortgebyrer til kunder, der betaler med firmakort eller udenlandsk udstedte kort.

Det er konsekvensen af den nye lov om betalinger, som Folketinget vedtog lige inden sommerferien. Loven gennemfører EUs betalingsservicedirektiv 2, og dermed bliver der et forbud mod at pålægge kunderne, at de skal betale de direkte gebyrer ved betalingen.

Det vil fortsat være muligt at overvælte gebyrer på andre kort end private kort, dvs. firmakort – såkaldte Corporate Cards. Hvis kunden er en virksomhed, må man gå ud fra, at der er tale om et firmakort.

Det bliver dyrere for butikkerne

De fleste netbutikker tilbyder at tage imod forskellige betalingstyper, især betalingskort, og gebyrerne til indløsere varierer efter korttype. Specielt betalinger med internationale kreditkort udløser et højere gebyr end fx Dankort, og mange butikker vælger i dag at overvælte dette gebyr på kunden, så forbrugeren selv kan se, om de betaler med et ”dyrt” eller ”billigt” kort.

Nu kan kunden være ligeglad, for butikken hænger altid på gebyret. Bestemmelsen øger kun butikkernes omkostninger.

-Henrik Theil, FDIH.

Overvæltning af kortgebyrer har hidtil været med til at styre kundens adfærd mod at vælge det billigste betalingsmiddel, men det er slut fra 2018. Her bliver det – set med forbrugerens øjne - underordnet, da der ikke må overvæltes gebyrer ved private kortbetalinger. Til gengæld hænger butikkerne nu på gebyrerne – dette gælder også i fysisk handel.

”Det er en urimelig situation at sætte detailhandlen i, både på nettet og i de fysiske butikker. Tidligere valgte kunden om man ville betale med et billigt kort, fx Dankort´, eller om det passede kunden bedre at bruge et dyrt kreditkort, hvor man så betalte et gebyr, der svarede til forretningens direkte omkostning. Nu kan kunden være ligeglad, for butikken hænger altid på gebyret. Bestemmelsen øger kun butikkernes omkostninger,” siger public affairs chef Henrik Theil, FDIH.

Når kunderne ikke har et incitament til at vælge et billigt betalingsmiddel fremfor et dyrt, så vil de ekstra omkostninger i sidste ende betyde højere priser for alle kunder. Udgifterne til gebyrer bliver spredt ud på priserne, så alle betaler mere i stedet for at fremme brug af det billigste betalingsmiddel.

Øget fokus på omkostninger til betaling

I netbutikkernes overvejelser om fremtidens omkostninger ved betalinger, er det værd at huske på, at kunder, som betaler med Visa/Dankort selv kan vælge, om de vil betale med Visa- eller Dankortdelen.

”Selv om kunderne formelt har haft det valg i snart halvandet år, så er funktionen ikke særligt efterspurgt – faktisk slet ikke. Men set fra netbutikkernes side kan det nu få betydning, om kunderne vælger det ene eller andet brand på kortet. Der er forskel i priserne. Faste gebyrer som Dankortets 1,39 kr. pr. betaling er attraktivt ved betalinger af større beløb, mens gebyrer som en procentsats af beløbet kan være bedre ved betalinger af småbeløb. Her må den enkelte butik kigge nærmere på kundernes betalingsmønstre og indløserens priser og vilkår, inden de vælger, hvilke betalingskort de vil modtage,” siger Henrik Theil, FDIH.  

Den nye betalingslov åbner for, at butikkerne kan vælge at give rabatter eller andre fordele alt efter, hvordan kunden vælger at betale. Det skal få kunderne til at vælge en billigere betalingsløsning.

”I min optik er det en noget skæv tanke. Det bliver en udfordring for netbutikker, der vil give rabatter for at få deres kunder til at vælge det billigste betalingsmiddel, når de samtidig skal leve op til andre lovkrav om gennemsigtighed og klar besked om prisen på hjemmesiden, ” konstaterer Henrik Theil, public affairs chef i FDIH.   

Tilføjelse pr. 15. september 2017

Vi får løbende spørgsmål om den nye betalingslov, og for at sikre overblikket samler vi spørgsmål og vores svar herunder, i stedet for at svare på de enkelte spørgsmål i kommentarfeltet.

Det er ikke alle spørgsmål, vi umiddelbart kan svare på, og derfor vil der løbende ske en opdatering på FDIH.dk. Det skriver vi også mere om i det ugentlige nyhedsbrev. Så bliv endelig ved at spørge – men hav lidt tålmodighed med svaret.

 

Spm: Vil det fortsat være tilladt at skrive kort gebyrets andel i separat linje a la moms og fragt, så vi viser prisen fragmenteret eller er den del også forbudt?

Sv: Du skal som udgangspunkt efter markedsføringsloven skrive den samlede pris på varen, hvor du præsenterer varen på hjemmesiden. I øvrigt vil det næppe give mening, at du nævner den pris/gebyr, du betaler den enkelte indløser, da det ikke ændrer prisen. Men der er ikke forbud mod det.

 

Spm. Hvad med gebyret for en faktura? Vil det stadig være muligt over for en forbruger?

Sv: Faktura er ikke et ”betalingsinstrument” i lovens forstand, så det er muligt at opkræve et gebyr for faktura. Bare husk at nævne det fra start, så kunden ved, at der kommer gebyr på.


Spm: Er PayPal så f.eks. en kortbetaling eller er det en betaling fra en konto?

Sv. PayPals betingelser siger, at netbutikker IKKE må overvælte gebyrer på kunderne, så her bliver spørgsmålet næppe aktuelt. Vores vurdering er, at PayPal er et ”betalingsinstrument,” og at gebyret derfor ikke må overvæltes på kunden.

Loven giver i øvrigt mulighed for, at erhvervsministeren kan bestemme, at andre betalingsmetoder bliver omfattet af forbuddet mod overvæltning af gebyrer

Opdateret og ændret den 12. oktober 2017
Spm: Må man fortsat opkræve kortgebyrer for privatkunder udenfor EU?

Sv: Vores umiddelbare vurdering er, at loven regulerer betalingsmodtagere (=netbutikker) i Danmark, og derfor er kundens hjemland uvedkommende. Altså må du ikke overvælte kortgebyr på udenlandske kunder.

SV:  Vi beklager det første forkerte svar, men nu er vi blevet klogere efter dialog med flere centrale aktører, så vores svar er, at man må gerne kræve gebyrer for betalinger foretaget med udenlandske kort - vel at mærke kort uden for EU.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

14. sep 2017 Thomas Jensen

Hej, Hvordan er det nu man skelner mellem private- og firma-kort ? Eller er der landet noget jura som medfører at konsekvenser bliver bygget på antagelser ? Ikke så imponeret af juristeriet her :) - tror konsekvensen bliver alm. civil ulydighed. vh thomas

14. sep 2017 Kristian

Hvad er egentligt ræsonnementet bag, at butik ikke må overføre gebyr til forbrugeren?

14. sep 2017 Henrik Theil/FDIH

Hej Thomas og Kristian "Juristeriet" er udtænkt i EUs kommissionskontorer/parlamentet, og formålet er at gøre det billigere at betale og sikre helt ens regler i EU. Logikken i at bestemmelsen er kommet til at se ud, som den gør - ja det vil jeg ikke gøre mig klog på.... vh Henrik T

14. sep 2017 Thomas Jensen

Hej Det vil være min påstand at det ikke bliver billigere at betale. EU har det vel notorisk vanskeligt med lokale betalingsmetoder/midler. Så mon ikke også det er et middel til at udligne nationale forskelle. At indføre jura som har det formål at adfærdsregulere brugere væk fra eksempelvis dankort, vil ikke gøre betalingsdelen billigere i al fald. Hvis jeg var konspiratoriker ville jeg tro at Visa/Mastercard har lavet dygtigt lobby-arbejde. Og var jeg kyniker ville jeg smile overbærende over folk som tror at Visa/Mastercard vil forbrugerne noget godt endsige gøre slutproduktet billigere. Men vi får at se - i første omgang er der et hav af lavpraktiske udfordringer, der ikke er tekniske løsninger til. #hurra vh thomas

14. sep 2017 Kristian

Vil det fortsat være tilladt at skrive kort gebyrets andel i separat linje ala moms og fragt, så vi viser prisen fragmenteret eller er den dels også forbudt? Blot så jeg forstår loven helt klart

15. sep 2017 Michael

Hvad med gebyret for en faktura? Vil det stadig være muligt over for en forbruger? Er Paypal så f.eks. en kortbetaling eller er det en betaling fra en konto?

15. sep 2017 Simon

Må man fortsat opkræve kortgebyrer for privatkunder udenfor EU?

15. sep 2017 Jacob Rasmussen

Andre muligheder, hvis konkurrencen er effektiv kunne være, at gebyrerne - i stedet for at blive overvæltet generelt i priserne - vil blive overvæltet i aflønningen af kapitalen i form at et mindre overskud til butiksejerne. Hvis danske netbutikker primært betjener det danske marked, kunne de også overveje at undlade at tage imod de dyre betalingsformer og kun acceptere Dankort, eftersom næsten alle danskere har et sådant. Hvis det medfører et tab af transaktioner for de udenlandske betalingskort, vil det muligvis på længere sigt medføre, at de nedsætter deres gebyrer.

15. sep 2017 Michael Stenmann

@Jacob Rasmussen; Det er utænkeligt. Når man som kunde vælger at betale med sit kreditkort er det jo også fordi man ønsker at udskyde betalingen. Så med mindre vi vil give mere plads til store (udenlandske) firmaer, så synes jeg vi skal se på hvad vi taler om. Det er bare i lille Danmark vi er vant til at vælte denne omkostninger over på kunden fordi Nets altid har taget kassen for at indløse kreditkort. Kig på svenske butikker - jeg tror ikke jeg kan finde en eneste som tager dette gebyr hos kunden ganske enkelt fordi man altid har været vant til MC og Visa. Det omhandler 1-1,5 % i gebyr - fokus må blot være at få kundens til at handle for mere i samme ordre.... :-)

15. sep 2017 Thomas Jensen

halløj Vi skal altså passe på med den notoriske "Nets har taget kassen for indløsning". Fakta er at Dankortet by far er det billigste betalingskort, og i næsten alle reelle scenarier langt billigere end konkurrerende kort. Kan godt være vi næsten alle har en holdning til Nets og Dankort - men Visa/mastercard og øvrige vil os det ikke bedre, og i al fald ikke billigere. Kort med alverdens loyalitets/bonusprogrammer gør ikke noget mere gennemskueligt for forbrugeren - og det er bla. der vi også er på vej hen. vh thomas

15. sep 2017 Henrik

Alle undersøgelser viser at kontanter er den dyreste betalingsform overhovedet. Det er kontantbetalende kunder der burde pålægges et gebyr. Problemet er, at her er omkostningerne spredt på en lang række omkostninger og ikke samlet i ét gebyr. Elektronisk betaling er langt billigere og nedsætter risiko for tyveri og røveri. Undersøgelser viser desuden at kunder der betaler med internationale kort i gennemsnit køber for større beløb - og dermed medfører større indtjening.

15. sep 2017 Michael Stenmann

@Thomas Jensen; Dankortet har været en billig betalingsløsning for danske webbutikker og dansk detail handel i forhold til de gebyrer Nets tog for udenlandske kort - enig. Men sammenligner du de priser Nets tog for udenlandske kort med priserne i udlandet - Sverige t.eks. - så har de taget en voldsom overpris der helt sikkert har medført at Dankortet dermed blev mere anvendt. Dankortet har så ikke udviklet sig siden sin lancering med undtagelse af CVV koden der er kommet til. For mig at se, så er det selvfølgelig trist at alle kunder nu skal bære omkostningerne til de kunder der kommer med kreditkort men det har i mine øjne været en dansk fordel vi hare haft længe og som nu så forsvinder. Det bedste en webbutik kan gøre i dag er at forhandle sit gebyr med sin indløser.

15. sep 2017 Hys

Gælder det alle brancher? Jeg har en "webshop" som sælger arrangørs billetter og jeg modtager et fast gebyr pr. billet jeg sælger. Dvs. at billetprisen kan være utrolig høj mens gebyret er lavt og jeg skal jo betale % i transaktions gebyr af hele salget, og hvis dette er udlandske kort, så overstiger det gebyr mit gebyr.

15. sep 2017 Kristian

Hvordan forholder det sig med f.eks. Klarna faktura betaling (må gebyret her flyttes over på kunden)?

15. sep 2017 André LOft

Så alle der betaler kontant ved bankoverførsel eller firmaregning skal nu til at betale for dem som bruger Masterkort. Den er da helt gal.

15. sep 2017 Søren Jensen

Som nyt medlem af FDIH vil jeg gerne tilbyde vores indløsningsaftale med Elavon til FDIH's medlemmer, der især med det ny betalingstjenestedirektiv om forbud mod at overløfte indløsningsgebyret til forbrugeren, gør vores tilbud særligt interessant. Man kan læse mere på: https://www.fdih.dk/medlemmer/goappified-aps/m-8715 Søren Jensen Mobil: 40996901 E-mail: soje@goappified.com

15. sep 2017 Susan Kaae

@hys - Det gælder alle brancher, fysisk og på internettet. Det lyder som om du bør se din forretningsmodel igennem - du må gerne opkræve dine omkostninger til kortbetaling hos det firma, som du sælger billetter på vegne af. Det gælder IKKE gebyr på faktura - reglen er udelukkende omkring kort betalinger og udelukkende omkring "private" kort (som der også står i artiklen) Kontakt mig gerne, hvis du har brug for hjælp. Jeg har sat et uafhængig rådgivningsfirma op og jeg hjælper gerne med at "gennemskue" vejen frem, forhandle de bedste priser eller finde besparelser andre steder. Kontakt mig for en uforpligtende snak :-)

15. sep 2017 Susan Kaae

På susan.kaae@experteye.dk eller 4261 6440. Eller tjek min hjemmeside www.experteye.dk

15. sep 2017 Hys

@Susan Hej Susan Du er velkommen til at give mig et kald på 22271105.

15. sep 2017 Kirsten

Mig bekendt kan firmaer trække både renter og gebyrer fra i deres regnskab,- så hvad er problemet. Det kan private ikke.

16. sep 2017 Finn

Til Kirsten. Kan næsten forstå at du er en af disse mennesker der tror at bare det kan trækkes fra, så er det gratis. Det er det jo ikke. Det betyder bare at så bliver det lidt mindre overskud at betale skat af. Så du betaler så kun selv halvdelen, skatten resten. Private der i mod kan jo tage og bruge det billigste kort i DK, og så kun bruge Visa og Master i Udlandet. Det er en helt åndsvag regel, som kun vil føre til at flere webshops lukker ned for Visa og MasterCard igen, eller at lade priserne stige, for at få dækket udgifter til gebyr.

16. sep 2017 Søren Jensen

Den ny betalingslov er mere nuanceret end blot at det forbydes at ligge gebyret for kortindløsning over på forbrugeren, da EU med PSD2 direktivet også har indført et loft over interchange fees, der betyder at Mastercard og Visa ikke må tage sig mere betalt end 0,20% for debet kort og 0,30% for kreditkort overfor bankerne og indløser. Hertil skal man huske at bankerne, som "kortudsteder" får ca. 0,08% og indløser får resten op til den procentsats man betaler, for at gennemføre betalingen og tage risikoen. Så Mastercard og Visa kan ikke bare lade priserne stige, tværtom har de været tvunget til væsentligt at reducere deres andel af udgiften til kortbetaling. Hvad vi endnu har til gode at se, er at EU med PSD2 direktivet også har tvunget bankerne til at åbne op for deres konto-til-konto betaling for tredjepart, der betyder at man via adgang til de APIér bankerne skal stille til rådighed for dette, kan oprette sig som TPP (PIS) og hermed helt undgå udgiften til kortbetaling.

16. sep 2017 Susan Kaae

@Søren Jensen. Det er korrekt, hvad du skriver (naturligvis), men priserne kommer næppe til at falde yderligere "af sig selv", da loftet jo et trådt i kraft for et stykke tid siden. En forretning skal derfor forholde sig til den pris, de betaler i dag. Dermed ikke være sagt, at prisen ikke kan forhandles ned og her hjælper det jo meget at vide omkostningsstrukturen bag prissætningen, men det kræver, at shoppen gør noget aktivt. Det bliver spændende, hvad den nye konto-til-konto mulighed bringer med sig, men der kommer til at gå tid. Det kræver, at nogen vælger at lave en løsning og tilbyde en betalingsform der kan bruges af webshops. Der er næppe mange webshops, der vil eller kan lave en løsning direkte "ovenpå" bankernes API og bruges en leverandør introduceres en omkostning til disse tredje part selskaber, som leverer betalingslogikken. Der er bestemt grundlag for at det bliver billigere end en kortbetaling, men p.t. er der ingen måde at vide hvor meget og om det bliver tilfældet.

17. sep 2017 Søren Jensen

@Susan Kaae. Kan ikke være mere enig, hvorfor GoAppified, som Fintech og opstartsvirksomhed forsøger at gøre betalingsmarkedet mere gennemsigtigt, hvorfor vi bl.a. har introduceret samme sats på 0,70% i indløsningsgebyr for alle betalingskort (Mastercard og Visa) i både fysisk og onlinehandel udstedt indenfor EU. Min kommentar var henledt til, at der en grænse for hvor meget Mastercard og Visa kan tillade sig at lade priserne stige, hvorfor fokus bør være på bankerne og indløser, som er den variable der kommer på toppen af de fastsatte interchange fees. Jeg er også enig i at der kommer til at gå lang tid før vi kender mulighederne med de API jeg omtaler, som bankerne enten hver især skal udbyde, eller om der bliver krav fra EU om en standard for et fælles API, som nok tidligst vil være tilgængelig i 2019. Men interessant er det at både Amazon og Facebook nu har fået en banklicens, som måske er fordi de vil udsætte konkurrencen yderligere og introducere deres eget API og TPP services...

27. sep 2017 Sofie

Jeg har svært ved at gennemskue omfanget. Skal det opfattes ekstremt bredt, således at det også omfatter betalinger i parkeringsautomater og lignende, betalinger for ydelser via apps, såsom billetter, spil eller lignende, og omfatter det også mere pligtmæssige betalinger via internettet, såsom betaling af en parkeringsafgift, som jo ikke direkte kan sidestilles med en webshop?

27. sep 2017 Susan Kaae

@Sofie. Det skal opfattes bredest muligt - fra 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at opkræve kortgebyr på privatkort, online og i den fysiske verden og i hele Europa (teknisk set d. 13. januar, så nogle lande kan have valgt denne dato). Inklusiv alle de scenarier/situationer du nævner og mange flere.

29. sep 2017 Ulrikke Kejser

@Søren Jensen. Jeg har en anelse svært ved at følge din tolkning af direktivet - herunder specielt forståelsen af interchange-satser. Vil du linke til de specifikke paragrafer? Interchange-satsen (og fee'et) har i og for sig ikke det store med hverken Visa eller MasterCard at gøre. Det er en procentdel (eller et fixed fee) af totalbeløbet for en given transaktion, der betales til den kortudstedende bank - og er altså hverken i Card Schemes eller indløserens kontrol.

29. sep 2017 Ulrikke Kejser

En note: Når jeg skriver, at Card Schemes ikke har indflydelse på interchange-satsen, er det naturligvis udelukkende indenfor EU (da det er dette direktivet omfatter). Udenfor EUs grænser har Card Schemes en signifikant indflydelse på interchange-satsen, dog tilfalder tilfalder fee'et fra interchange-satsen stadig den kortudstedende bank.

13. okt 2017 Thomas

I skriver at vi må overvælte gebyret på udenlandske kunder. Jeg har fra en kortindløser fået det indtryk, at man kun må overvælte gebyret på udenlandske kunder UDENFOR EU, men ikke på udenlandske EU kunder. Hvor kan man få afklaret, hvad som er rigtigt?

17. okt 2017 Julie

Hvis man har en webportal hvor forbrugeren indsætter penge på et medlemskort, må man så heller ikke overvælte gebyret? Forbrugeren køber ikke som sådan et produkt, men indsætter for eksempel 100 kr. på en klubkort som de så kan bruge til at købe varer i en klub.

1. nov 2017 Daniel

Nå :/ Det var da en ualmindelig dum beslutning. Hvad gør I, for at omgå dette? En "rabat" til kunder der betaler med dankort, eller hvor kreativ har man lov at være?

9. nov 2017 Charlotte

Påvirkes abonnementsbetalinger også af ovenstående? Jeg tænker på løbende betalinger af eksempelvis internetabonnement tilmeldt automatisk betaling via kort.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef