Afgørelse: Kunden havde ansvaret, da varen blev væk

Brugen af en forkert returseddel betød, at en returvare aldrig nåede frem til netbutikken. Nu har Forbrugerklagenævnet slået fast, at kunden havde ansvaret, da han benyttede den forkerte returseddel.

En kunde købte en mobiltelefon i en netbutik. Da telefonen blev ombyttet flere gange og stadig var defekt, aftalte netbutikken med kunden, at kunden skulle have pengene tilbage.

Netbutikken sendte kunden en returlabel, men kunden brugte den ikke. Han brugte i stedet en returlabel, som han tidligere havde modtaget fra netbutikken.

Telefonen forsvandt under returneringen fra kunde til netbutik, og derfor ville netbutikken ikke tilbagebetale købesummen. Det var kunden ikke enig i, og sagen blev forelagt Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet udtalte, at når en handel hæves, er det netbutikkens risiko, hvis varen forsvinder under returneringen. Det gælder dog ikke, hvis der er noget at bebrejde forbrugeren.

Forbrugerklagenævnet mente, at kunden havde handlet uagtsomt ved ikke at følge netbutikkens anvisninger ved returnering af telefonen – han havde nemlig ikke brugt den rigtige returlabel. Derfor var det kundens problem, at telefonen ikke kunne leveres tilbage til den erhvervsdrivende.

Læs Pressemeddelelsen fra Forbrug.dk

Hvad siger reglerne?

Er det netbutikkens eller kundens risiko, hvis varen forsvinder under forsendelse eller retur? FDIHs chefjurist giver dig klarhed.

 

Se andre tilfælde, hvor fejl fra kundens side, kan komme kunden til skade:

Forbrugeren var ansvarlig for at indtaste korrekt mailadresse ved køb af flybilletter

Det var kundens problem, at browseren i hans pc ikke opdaterede den erhvervsdrivendes hjemmeside, således at han kunne se, at afrejsetidspunktet for flyrejsen var ændret.

Hvad gælder, hvis kunden oplyser forkert leveringsadresse?

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik