Billig fragt lokker forbrugerne til udlandet

Dyr dansk fragt skræmmer de danske forbrugere, der i stedet kigger mod udenlandske netbutikker, hvor billig eller gratis fragt lokker. Øget samarbejde kan være vejen til de nødvendige prisnedsættelser, mener Foreningen for Dansk Internethandel.

Er det virkeligt billigere at sende en pakke fra en tysk eller kinesisk netbutik til en dansk kunde end fra en dansk netbutik til en dansk kunde?

Ja, det er det faktisk ofte, forklarer en bekymret Niels Ralund, som er adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel. Årsagen til panderynkerne er en ny FDIH-undersøgelse, der viser, at knap halvdelen af de danske forbrugere (44%) siger, at billigere fragt får dem til at handle i udlandet:

”Alene i år vil forbrugerne fylde 38 mia. kr. i udenlandske netbutikkers kasser, så det er voldsomt mange penge, der forsvinder ud af landet. Hvis nogle af de penge skal blive i Danmark, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at handle i de danske butikker, og i den forbindelse er det både oplagt og nødvendigt at kigge på fragtpriserne.”

Fragtpriserne skal sænkes

FDIHs undersøgelse viser, at 45 % af forbrugerne mener, at de danske netbutikker generelt er dyrere, når det kommer til fragt. Ifølge Niels Ralund er det særligt bekymrende, at hver femte gang, en kunde forlader en kurv i en dansk netbutik, skyldes det høje fragtomkostninger. Til sammenligning har blot 8 % forladt en kurv, fordi de fandt varen billigere et andet sted. Dyr fragt er således netbutikkernes værste fjende:

”Hvis forbrugerne forventer, at varen og leveringen er billigere i udenlandske netbutikker, så vil de ofte klikke ind på deres sider før de danske, og så bliver det meget svært at få dem ”hjem” til de danske butikker igen. Derfor skal vi både ændre forbrugernes opfattelse og sænke fragtpriserne.”

Niels Ralund opfordrer på baggrund af undersøgelsen de danske logistikvirksomheder til at tage nyt og kritisk kig på deres priser:

”Jeg har tæt kontakt med de forskellige logistikvirksomheder, og jeg ved, at de er dygtige. Derfor tror jeg også, at de vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe de danske netbutikker. Alternativet er jo, at en stadig større del af e-handlen forsvinder til udlandet, og det vil presse både netbutikker og logistikvirksomheder.”

Hvis forbrugerne forventer, at varen og leveringen er billigere i udenlandske netbutikker, så vil de ofte klikke ind på deres sider før de danske, og så bliver det meget svært at få dem ”hjem” til de danske butikker igen.

- Niels Ralund

Mange bække små

Udenlandske giganter som Zalando og Asos kan tilbyde fri eller meget billig fragt, da de sender så mange pakker, at de kan få nogle yderst favorable aftaler med logistikvirksomhederne. Det er selvsagt vanskeligt at sikre samme aftaler for små og mellemstore danske netbutikker, og derfor er det oplagt for butikkerne at indgå alliancer og samle deres pakke-volumen, vurderer Niels Ralund. Han peger på virksomheder som Pakkelabels og Coolrunner, der på vegne af en masse mindre netbutikker forhandler priser med logistikvirksomhederne, som et godt eksempel:

”Hvis vi skal klare os i konkurrencen, så må vi stå sammen. Derfor opfordrer jeg netbutikkerne til at samle de mange mindre bække i nogle store floder, så de kan stå bedre i forhandlingerne med logistikvirksomhederne.”

Del med dit netværk

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen