Pakkeleverandørerne sveder efter vild Black Friday

Danskernes rekordmange netkøb på Black Friday skaber travlhed hos pakkeleverandørerne, der knokler for at få delt pakkerne ud.

Mens forbrugerne puster ud efter en travl og rekordstor Black Friday, løber medarbejderne hos logistikvirksomhederne ekstra hurtigt for at sikre, at alle pakkerne når ud til de købelystne forbrugere.

GLS kunne hen over weekenden konstatere pakkerekord. I forhold til sidste år er antallet af pakker, GLS håndterer i dagene efter Black Friday, mere end fordoblet.

”Vi har forberedt os godt, øget bemandingen markant, og været i god dialog med kunder og distributionspartnere omkring Black Friday, men vi må indrømme, at shoppelysten har overrasket os,” lyder det fra direktør Karsten Klitmøller.

Vi har mere end fordoblet antallet af pakker, og vi har haft virkeligt travlt, men modsat sidste år, så har strømmen af pakker været fordelt over flere dage.

- DAO365

GLS har for at afhjælpe presset på de eksisterende PakkeShops øget antallet af afhentningssteder, hvor behovet er størst. I Storkøbenhavn er behovet så stort, at GLS har åbnet tre egne PakkeShops og fire pop-up PakkeShops umiddelbart før Black Friday for at gøre klar til de mange pakker.

Hos DAO365 har danskernes vilde indkøbsrus også sat spor, forklarer adm. direktør John Romedahl:

”Vi har mere end fordoblet antallet af pakker, og vi har haft virkeligt travlt, men modsat sidste år, så har strømmen af pakker været fordelt over flere dage. Vi havde både meget travle dage op til og efter Black Friday, og derfor har vi allerede alle pakkerne ude ved kunderne. Det har været travlt, men det er sket i et mere jævnt tempo end sidste år.”

Travleste uge nogensinde

PostNord mærker også tydeligt, at danskerne har rekordhandlet i forbindelse med Black Friday, da man lige nu oplever den største og travleste uge i PostNords historie.

”Vi skal i ugen efter Black Friday ud med 3 mio. forsendelser fra e-handlen – det er flere end nogensinde før,” siger Jørgen Fischer, e-handelsrådgiver hos PostNord.

Vi skal i ugen efter Black Friday ud med 3 mio. forsendelser fra e-handlen – det er flere end nogensinde før.

- PostNord

Ligesom GLS og DAO365 kan PostNord også registrere, at forbrugerne har fordelt deres køb over flere dage, forklarer Jørgen Fischer:

”Vi kan mærke, at shoppingfænomenet breder sig ud over flere dage, og at flere og flere bestiller pakkerne til levering direkte på posthusene. Hylderne på vores posthuse er fyldt til randen, og der bliver knoklet på for at udlevere pakker. Nogle steder omdirigerer vi pakkerne fra de allermest travle posthuse, til posthuse i nærområdet, der har bedre plads, mens vi andre steder ekstraordinært har åbnet nye midlertidige pakkeudleveringssteder. Så selvom der er rekordmange pakker, der skal over disken og omdeles, så er det en pakketravlhed, vi nyder, og vi er rigtig godt med.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef