Ny analyse: Netbutikkerne gør klar til pakkeboom

Optimismen blomstrer hos de danske netbutikker, der forventer, at de om tre år sender dobbelt så mange pakker til forbrugerne. Godt nyt, lyder det fra Foreningen for Dansk Internethandel, der især glæder sig over, at flere virksomheder trods hård konkurrence har fået gang i eksporten.

I netbutikken Moodings.com, der sælger møbler og boliginteriør til både danske og udenlandske forbrugere, mærker de ansatte tydeligt, at forbrugerne for alvor er blevet vilde med at trykke køb på nettet:

”Vi har enormt travlt, og vi har oplevet en kæmpe stigning i salget i år, og er meget positivt overraskede. Vi oplever også en stærk stigning i vores gennemsnitsordre, der tyder på, at folk bliver mere og mere villige til at handle dyrere og større varer online.

Trods den overraskende fremgang ser Alexander Thygesen ingen tegn på, at virksomheden skulle få mindre travlt de kommende år:

”Hvis vi kan fortsætte den udvikling, vi ser i e-handel og for os selv, så ser fremtiden lys ud for os. Vi regner med at fordoble antallet af pakker hvert år i de kommende 3 år.”

Hvis vi kan fortsætte den udvikling, vi ser i e-handel og for os selv, så ser fremtiden lys ud for os. Vi regner med at fordoble antallet af pakker hvert år i de kommende 3 år.

- Alexander Thygesen, Moodings.com

Ifølge en ny analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel er Moodings.com ikke ene om at have store forventninger til fremtiden. Analysen viser, at 3 ud af 4 (76 %) netbutikker forventer, at de om tre år vil sende dobbelt så mange pakker, som de gør i dag. Det vækker glæde hos FDIHs adm. direktør Niels Ralund:

”Dansk e-handel har i efterhånden mange år præsteret en flot vækst, og der er heldigvis intet, der tyder på, at netbutikkerne vil læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Tværtimod har de mod på mere og forventer at skrue voldsomt op for mængden af pakker. Det er den helt rigtige indstilling, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence.”

Niels Ralund påpeger, at optimismen er størst hos de mindre netbutikker. 91 % af de små netbutikker vurderer, de om tre år vil have fordoblet antallet af pakker, de sender til forbrugerne.

HENT ANALYSEN

Eksporten stiger!

Analysen viser også, at der er kommet gang i netbutikkernes eksport. Knap halvdelen (44 %) af netbutikkerne svarer således, at mere end 5 % af deres salg går til udlandet. Det er en stigning på 29 % i forhold til sidste år. Stigningen bliver bekræftet af Max Riis Christensen, adm. direktør i Makesyoulocal.com, der hjælper danske virksomheder ind på nye markeder:

”Vi ser en markant stigning i danske virksomheder, der har fået så godt styr på det danske marked, at de nu er klar til at gå målrettet ind i nye markeder. Vi oplever også, at de har en mere målrettet tilgang end tidligere, hjemmearbejdet er gjort og den tekniske platform er på plads.”

Hos FDIH har Niels Ralund svært ved at få armene ned over de nye resultater:

”Danske forbrugere handler i stigende grad i udenlandske netbutikker, og samtidig har vi med en vis bekymring konstateret, at de danske netbutikker ikke har haft så godt fat i de udenlandske kunder. Derfor er det en super nyhed, at eksporten faktisk stiger ganske pænt.”

Han opfordrer politikerne til at sikre gode vilkår for virksomhederne:

”E-handelseksport kommer til at udgøre en væsentlig del af fremtidens erhvervsliv, og derfor skal vi hjælpe de virksomheder, der går med eksportdrømme i maven. Det handler blandt andet om at lette adgangen til rådgivning om, hvordan de kommer ud på nye markeder og samtidig give nogle af de ulogiske regler en kritisk gennemgang.”

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef