Black Friday tordner mod ny rekord

”Det er helt vildt, og dagen bliver klart den største salgsdag nogensinde,” lyder det fra de danske netbutikker, der i år tager imod rekordmange ordrer fra de købelystne forbrugere. Betalinger med MobilePay eksploderer. Foreningen for Dansk Internethandel glæder sig over de flotte tal.

De danske netbutikker havde store forventninger til årets Black Friday, og efter en vild nat med rekordmange kunder melder butikkerne allerede nu, at forventninger er blevet sprunget. Dermed tegner Black Friday til at blive den største salgsdag nogensinde:

”Vi havde sat barren højt, men vi er blevet helt overvældet af kunderne, som virkelig er gået til den. Derfor har vi også oplevet en markant vækst i forhold til sidste år, og det skyldes ikke mindst, at kunderne er i år er gået efter de lidt dyrere varer. Det har eddermame været vildt,” lyder det fra Jesper Boysen, adm. direktør i elektronikgiganten Power.

Samme besked lyder fra en række netbutikker.

Coolshop.dk melder om en vækst i omsætning på 40% efter en hæsblæsende nat, der ifølge marketingchef Jacob Riisgaard bød på perioder med 2 ordrer i sekundet.

Elgiganten havde mellem midnat og 08 mere end 300,000 forbrugere inde på siden:

”Der har været helt fantastisk mange mennesker forbi vores onlinebutik i løbet af natten og formiddagen, og her til morgen har der været kø foran samtlige 37 varehuse, så vi må endnu engang konstatere, at Black Friday i den grad har fået fodfæste hos danskerne. Alle kan jo godt lide et godt tilbud, og alt tyder da også på, at dagen i år kommer til at blive endnu større end sidste år,” siger Peder Stedal, adm. direktør.

Det er også dejligt at høre, at kunderne i år bruger flere penge og køber dyrere varer, for det viser, at de har stor tillid til netbutikkerne.

- Niels Rlaund, FDIH

Tøjet bliver flået væk

Det er ikke kun elektronikbutikkerne, der melder om en rekordtravl nat. De digitale tøjbutikker kan også synge med om rekorder.

Spejdersport.dk havde forberedt sig godt og klædt sig på til travl nat, som absolut ikke skuffede, lyder det fra adm. direktør John Lange:

”Vi har haft en super nat. Alle forudsigelserne om nye rekorder for Black Friday ser ud til at holde stik. Vi har i løbet af natten fået over 30 % flere ordre end samme tidsrum sidste år.”

Hos Boozt.dk er de høje forventninger også blevet sprængt, lyder det fra CMO Peter G. Jørgensen: 

”Det har næsten slået benene væk under os. Vi har firedoblet omsætningen i forhold til sidste år, som også var rigtig stor, og vi har haft godt 100 ordrer i minuttet i aftentimerne. Det har været vildt, men vi kan godt følge med.” 

Han forklarer, at kunderne i år har været helt klar på den store dag: 

”Da vi gik live med tilbuddene, tidoblede vi trafikken på siden, så kunderne har helt klart ventet på det. De ved, hvad de vil, og derfor bruger de mindre tid på siden, men de køber mere. Vores konverteringsrate er vokset med 50 %.

Det har næsten slået benene væk under os. Vi har firedoblet omsætningen i forhold til sidste år, som også var rigtig stor, og vi har haft godt 100 ordrer i minuttet i aftentimerne.

- Peter G. Jørgensen

Hos FDIH glæder adm. direktør Niels Ralund sig over de positive tilbagemeldinger fra netbutikkerne:

”Man kan mene meget om Black Friday, men i dag er en festdag for netbutikkerne. Det bimler og bamler i netbutikkernes kasser, og rigtig mange kan trods enorm travlhed smile bredt. Det er også dejligt at høre, at kunderne i år bruger flere penge og køber dyrere varer, for det viser, at de har stor tillid til netbutikkerne.”

 

Betalinger med mobilen eksploderer

I år har forbrugerne i den grad også taget de mobile muligheder til sig. Tal fra MobilePay viser således, at omsætningen med appen er vokset 170% i forhold til Black Friday sidste år. I forhold til en normal fredag (sidste fredag) er væksten i omsætning steget med 1020 %.

”Det er det definitive gennembrud for MobilePay Online. Vi regner med, at danskerne til midnat har handlet for pænt over 100 millioner kroner på nettet ved at benytte vores løsning. Det er en massiv rekord og viser, at en superbrugervenlig og hurtig løsning er vejen til danskernes webshop-hjerter,” siger Mark Wraa-Hansen, direktør for MobilePay.

 

 

Hackere lukker Dansk Supermarked

Dansk Supermarked fik en mareridtsstart på årets største salgsdag, da hackere lagde både bilka.dk og føtex.dk ned.

”Det er drønærgerligt, for vi havde virkelig forberedt os til dagen, men det er svært at tage højde for alt det, som hackerne kan,” siger Michael Ejby fra Dansk Supermarked.

Han glæder sig dog over, at wupti.com, som også ejes af Dansk Supermarked, har haft et flot Black Fridaysalg:

”Wupti.com har virkelig haft en god nat. Vi ligger ca. 40 % over omsætningen i forhold til sidste år, og det er vi meget tilfredse med.”

Wupti.com har virkelig haft en god nat. Vi ligger ca. 40 % over omsætningen i forhold til sidste år, og det er vi meget tilfredse med.

- Michael Ejby, Dansk Supermarked

Rekordmange besøg

Netbutikkernes beskrivelse bliver bekræftet af nogle af de virksomheder, der håndterer betalingerne. Bambora melder, at forbrugerne i Black Friday-natten lavede 20 % flere køb, og QuickPay har konstateret en stigning i antal transaktioner på 40 % og en omsætningsvækst på 66 % i løbet af natten. QuickPay har opdateret talene fra morgenen, og det viser en lille opbremsning i salget. Antallet af transkationer ligger 36 & over sidste år, og omsætningen ligger på 44 % over sidste år.

DIBS uddyber med tal, der viser, at forbrugerne især gik shop-amok mellem midnat og kl 02.

Også hos DanDomain, som er et af Danmarks førende hostingselskaber, kan man rapportere om travlhed:

”Trafikken er 24 % over sidste års niveau, og der er en stor stigning i antallet af onlinehandler. Faktisk bruger vi kun 60 % af vores kapacitet, så vi har masser af ledig plads til at håndtere både større shops og mere trafik,” siger salgschef Mette de Linde fra DanDomain. 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef