Mobilen hitter, og Google ændrer – er du klar?

Brugen af smartphones stormer frem, og derfor ændrer Google nu logikken i deres søgemaskine. Det får betydning for netbutikker, lyder det fra ekspert.

Forbrugerne hiver i stigende grad deres Samsung eller iPhone frem, når de skal handle på nettet. Faktisk bliver 39 % af varerne undersøgt via mobile enheder og 29 % købes. Det er signifikante stigninger på henholdsvis 15 % og 16 % i forhold til 2015. Hos Google har man også bekræftet, at mobilsøgninger på søgemaskinen nu overstiger desktopsøgninger.

Den stigning er teknologi-giganten selvfølgelig også opmærksom på, lyder det fra Benjamin Gundgaard, som er e-handelsekspert og forfatter til bogen Mobil E-handel:

”Google ændrer logikken i deres søgemaskine, sådan at de først analyserer din smartphone-hjemmeside og hernæst din desktop-hjemmeside. Det kalder Google for “Mobile first” indeksering, hvilket i sagens natur kommer til at ændre værdien af søgninger fra mobilen og hermed også e-handel for altid, da din mobile webshop nu bliver mere vigtig end din desktop webshop.”

Er responsiv ikke nok?

Mange netbutikker operer allerede med en responsiv hjemmeside, der tager hensyn til, hvilken enhed kunden bruger. Det er dog ikke længere nok, vurderer Benjamin Gundgaard:

”Kunderne bruger mobilen på en anden måde, når de søger, navigerer, filtrerer produktoversigter, lægger varer i kurv, gemmer produkter til senere og gennemfører bestillinger, og derfor er det bedst at lave en adaptiv tilpasning af den responsive webshop til mobilen.”

Nu skal vi lige holde tungen lige i munden – for hvad betyder adaptiv?

”Adaptiv betyder, at du har én samlet hjemmeside, hvor især nøglefunktioner tilpasses unikt til smartphones, uden at du leder kunden over på en anden version af din hjemmeside. Du viser med andre ord funktionelt forskellige versioner af din hjemmeside, alt afhængigt af, hvilken enhed (desktop, tablet eller smartphone) kunden shopper fra.

Er det nu, Google ændrer indeksering?

Google har bekræftet, at det kommer til at ske, men der er endnu ikke fastlagt en endelig dato for ændringen, som i øjeblikket bliver testet:

”Google siger, at de ønsker at holde fast i ét samlet søgeindeks, men det kan godt være, at de vælger at lancere to særskilte søgeindeks i en periode, hvor mobile hjemmesider bliver placeret i ét søgeindeks og desktophjemmesider i et andet. Netbutikkerne skal dog allerede nu overveje, hvordan de forholder sig til fremtiden.”

Vil du læse mere om, hvordan du mobiloptimerer din netbutik? Køb Benjamin Gundgaards bog og få 30 % rabat med koden fdih.rabat

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

17. mar 2017 Lars Holmgaard

Derudover er der hele aspektet omkring Google AMP (Accelerated Mobile Pages) som også er ret interessant.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef