Danskerne er sofashoppere – men kun fredag aften og søndag

Flere og flere danskere shopper via mobilen, men alligevel spiller mobilmediet sjældent en fremtrædende rolle i salgs- og marketingstrategierne hos de danske webshopejere. Det skyldes typisk, at mediet ikke konverterer direkte, men dykker man ned i tallene, ser virkeligheden faktisk ganske anderledes ud.

På baggrund af et stort og repræsentativt datasæt har mine kolleger og jeg gennemført en omfattende undersøgelse af, hvornår man som annoncør får mest ud af sine annoncekroner - fordelt på ugedage og tidspunkter på dagen (man kan hente hele analysen her).

Hidtil har dette primært været enten vage mavefornemmelser eller dybe branchehemmeligheder, men nu er det på tide, at de ser dagens lys. Det skal hjælpe danske annoncører med at udnytte de oversete muligheder i digital markedsføring.

Mobilen skaber engagement om søndagen – men konverterer bedst om fredagen

Når familien Danmark sidder i sofaen om søndagen med mobilen i hånden, så shopper de faktisk. Der er livlig trafik fra mobilen om søndagen og brugerne bliver længe på sitet – faktisk 20% mere pr. besøg end øvrige dage på ugen når de kommer fra mobil. Det står i skærende kontrast til den generelle opfattelse når man ser på både mobil og desktop – her trækker desktop så meget ned at man fejlagtigt tror at søndag ikke er en god dag at interagere med sine brugere.

En typisk trend som underbygger dataene er at vi om søndagen sidder og undersøger produkter, geografisk placering af fysiske butikker, online købsmuligheder m.v. Men altså primært fra mobil – hvor vi ser over 30% flere sessioner om søndagen sammenlignet med en ganske almindelig gennemsnits torsdag.

Omvendt er lørdag den dag i ugen, hvor trafikken og omsætningen er lavets på mobilen. Det skyldes, at folk har fri og derfor mulighed for at komme ud og handle i de fysiske butikker. Her er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at denne fysiske trafik i de fysiske butikker ikke er uden for den digitale markedsførings rækkevidde. Din digitale markedsføring påvirker nemlig salget ude i butikkerne, og vi ved stadigt mere om denne sammenhæng igennem det, man kalder offline tracking.

Den massive vækst i at bruge mobilen som sin personlige søgemaskine understreges af FDIHs egen E-handelsanalyse 2016, hvor 18 % af kunderne mod 13% i 2015 har søgt efter deres seneste køb på nettet via mobilen. Hvis vi alene kigger på de 18-50 årige, så er tallet næsten 30 %.  

Fejlagtige konklusioner om mobilens effekt på vores salg

Med den forholdsvis nye teknologiske mulighed kaldet offline tracking kan man måle, hvorledes digital markedsføring ikke alene løfter websalget, men også butikssalget.

Traditionelt set har man kun kunnet spore effekterne af digital markedsføring på digitalt salg, og det har betydet, at man som annoncør ikke har haft lyst til at markedsføre digitalt ned til de fysiske butikker – bl.a. fordi man om lørdagen ser en gennemsnitlig konverteringsfrekvens 50% lavere om lørdagen sammenlignet med fredag – hvis man kun måler på webkonvertering.

Det er midlertidig en forkert antagelse – da der ligger mere bag de tal. Og man bør i stedet fokusere på at måle på hele brugerrejsen – nemlig om digital markedsføring mod mobilen skaber trafik og salg i sin fysiske butik.

Heldigvis er der råd her for -  i løbet af 2017 stiller Google teknologi til rådighed, som kan sandsynliggøre, om din digitale annoncering giver besøg i butikken, f.eks. en mobilannonce geografisk orienteret mod nærområdet til butikken. Vi begynder altså nu at kunne måle på total salg af vores digitale indsats og ikke blot websalg – hvilket retfærdiggør en del investeringer i digital markedsføring.

Et afsluttende fif

Som et afsluttende fif – så ser vi på tværs af webshops nogle klare tendenser som er værd at time sin markedsføring efter. På desktop er chancen for at konvertere klart størst mellem kl. 10-15 i – hverdagene.

Mens det på mobilen er mellem kl. 20-22 om aftenen – og særligt om fredagen og søndagen.

Prøv at tilpas din annoncering ud fra disse to simple regler, og se om du ikke får mere valuta for pengene.

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef