Mere information skal gøre danskerne trygge ved cookies

Erhvervsstyrelsen starter nu en cookie-kampagne, der skal gøre danskerne klogere på de små filer. Information om funktioner, og hvad de gør, skal øge trygheden.

 ”Kend dine cookies, som de kender dig” er titlen på en ny informationskampagne om cookies, som Erhvervsstyrelsen netop har sat gang i. På en forenklet måde beskriver styrelsen fire typer cookies, der er inddelt efter deres funktion. Erhvervsstyrelsen kommer samtidig med et par gode råd til brugerne om at tage stilling til accept af cookies eller ej.

Kampagnen er udsprunget af den ”Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020” fra regeringen og kommunerne, og formålet er at øge trygheden hos borgerne gennem øget information.

Der er ikke i kampagnen lagt op til mere information og øgede samtykkekrav fra fx netbutikker.

”Det er en kampagne, som er helt nede på jorden, og hvor der er lagt god vægt på cookies praktiske roller, når man besøger websites. Og i lyset af den ofte overophedede debat om privatlivsbeskyttelse på nettet er det fint, at vi nu ser en forståelig og ganske udramatisk informationskampagne. Vi har med tilfredshed noteret os, at kampagnen faktisk flere steder peger på, at brugeren selv skal tage stilling fx gennem sine browserindstillinger”, siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH.

”Bortset fra de irriterende og grimme pop-ups med ja eller nej til cookies, så ser vi ikke de store problemer omkring cookies. Kravene til rigtig information om cookies klares ved, at mange FDIH medlemmer bruger vores tilbud om en skræddersyet ”Cookie-Information”. Den sikrer, at de får overblik over og kan informere kunderne om de cookies, der sættes fra deres site. Kunden har nu et godt grundlag for at sige ja eller nej til de cookies, der sættes”, forklarer FDIHs kommunikationschef.

 Kampagnen vil løbe i januar og februar.

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder