Komplett: Vi vil være Nordens Amazon

Den norske e-handelsgigant Komplett er ved at transformere sig fra webshop til e-handelsmarkedsplads med lancering i første halvår af 2017. Målet er at blive Nordens svar på Amazon, forklarer Kompletts CEO, Ole Vinje.

Artiklen er bragt i samarbejde med Consignor

”Norden trænger til en online markedsplads på linje Amazon, men med en stærk og regional e-handelsaktør, som kender markedet og de nordiske forbrugere. Det gør Komplett. Det nye for Komplett er, at vi åbner vores platform for eksterne partnere, eller sælgere på markedspladsen, og giver dem adgang til vores brand og kunder. Derved får vores kunder et endnu bredere udvalg af spændende produkter,” fortæller Ole Vinje. 

Ifølge den administrerende direktør vil Komplett lancere den nye markedsplads, hvor andre webshops kan sælge deres produkter, i første halvår af 2017. 

Oplev Ole Vinje gratis på Nordic Delivery Conference 2017

Kompletts produktsortiment spænder fra computerudstyr og forsikringer til biler og beauty-produkter. Produkter til markedspladsen bliver valgt udfra deres relevans for kunderne, og det er afgørende for fremtidige opkøb af og samarbejder med webshops, at produkterne lever op til en vis standard for, hvad Komplett vil lægge navn og platform til. Komplett får mere end 50 henvendelser om året fra mindre webshops, som ønsker at blive opkøbt. Alle henvendelser vurderes, og deres værdier skal stemme overens med Kompletts: præcision, enkelhed og entusiasme. 

Kompletts CEO, Ole Vinje, mener, at Kompletts transformation til markedsplads er et vigtigt og stort strategisk skridt i e-handelsbranchen.

Det er ikke kun salgsstrategien, som Komplett gør sig overvejelser omkring i overgangen fra webshop til markedsplads. Logistik fylder også en hel del.

Som følge af Kompletts vækst, udvider og bygger virksomheden deres to lagerbygninger sammen i Sandefjord (Billedet). Det skal effektivisere logistikken yderligere og sikre hurtig levering til kunderne. Komplett er stærke på logistik, og hjælper gerne eksterne partnere, som ikke har kapacitet til at håndtere dette selv. 

”I 2015 sendte vi 6 millioner produkter fordelt på 2 millioner pakker til Norge, Sverige og Danmark fra vores distributionscenter i Sandefjord. Når Komplett lanceres som markedsplads i 2017, vil vi i første fase kun tilbyde drop shipment fra vores eksterne partnere, altså leveringer direkte fra de eksterne webshops på markedspladsen. I fase to vil vi også tilbyde lagerservices til eksterne partnere via distributionscenteret i Sandefjord,” fortæller Ole Vinje. 

Komplett er dog ikke den eneste norske webshop, som planlægger at blive Nordens Amazon. I sommeren 2016 meldte elektronikgiganten Elkjøp ud, at de også vil være Nordens svar på Amazon. 

Guide: Sådan kommer du i gang på Amazon 

Konkurrence om at være Nordens Amazon

Cirka et år efter Kompletts offentliggørelse af deres planer om blive en fremtidig online markedsplads, skrev Elkjøp i en pressemeddelelse den 15. juli 2016, at de også vil være Nordens Amazon, men det tager Komplett i stiv arm: 

"Konkurrence er godt for forbrugerne, og det er med til at gøre os skarpe. Vi ønsker at være kundernes åbenlyse valg, men det er i sidste ende kunderne, som bestemmer, om det bliver Komplett eller Elkjøp, der løber med titlen som Nordens Amazon. Den, som er bedst på kundeoplevelse og til at indfri forventninger, bliver den førende markedsplads," siger Ole Vinje. 

Fornuftige priser, opkøb og finsk ekspansion skal føre Komplett sikkert videre i fremtiden. 

"Vi vil fortsat give vores kunderne de bedste priser gennem store produktindkøb, og vi vurderer løbende opkøb af nye virksomheder og ekspansion til andre lande. I første halvdel af 2017 etablerer Komplett sig også i Finland," afslutter Ole Vinje.  

Fakta

  • Komplett.no blev etableret i 1996, og er i dag Norges største webshop.
  • Komplett Group består 18 webshops i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.
  • Komplett Group har 800 medarbejdere og hovedkontor i Sandefjord, Norge.
  • Komplett anvender PostNord som transportør.
  • Komplett Groups samlede omsætning i 2015 var 7,3 milliarder norske kroner.
  • Ole Vinje har været CEO for Komplett Group siden 2007.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder