FDIH: E-handel voksede i alle brancher i 2016

Danskerne brugte 101 mia. kr. på nettet i 2016, og det er en vækst på 16 %. Alle brancher havde fremgang og nød godt af det større forbrug. Rejser, tøj og IT omsætter for mest.

 ”Danskernes indkøb er i den grad digitaliseret, så vi sidste år brugte flere penge end nogensinde på nettet, og dermed fortsætter de sidste års konstante vækst. Et samlet forbrug på 101 mia. kr. fordelt på 162 mio. handler taler deres tydelige sprog. Bare ærgerligt, at vi lægger en tredjedel af handlerne i udenlandske netbutikker”, siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

FDIH E-handelsanalyse 2016 viser en samlet vækst på 16 % i forhold til 2015, så e-handlen er steget fra 87 mia. kr. til 101 mia. kr.

I alle 13 varekategorier er der fremgang i online-salget, selvom der er ret forskellige vækstrater.

  • Den største kategori ”Rejser” omsatte for 23,8 mia. kr., og det er 3,7 mia. kr. mere end året før (+18%)
  • Næststørste kategori ”Tøj, sko og smykker” omsatte for 14,3 mia. kr., et plus på 1,8 mia. kr. (+14 %)
  • Tredjestørste kategori ”IT, tele og foto” solgte for 11,5 mia. kr., et plus på 1,5 mia. kr. ift. 2015 (+15 %)

En branche med større vækst end gennemsnittet er ifølge analysen ”Dagligvarer, mad og drikke”, der steg med 1,1 mia. kr. til 4,6 mia. kr. (+30 %). 

Det samme gælder for køb af billetter til ”Kulturoplevelser”, der foretog et spring på 1 mia. kr. til et samlet onlinesalg på 4,6 mia. kr. (+28 %).

”2016 viser med de 16 % den samme generelle vækst, som vi har set de seneste år. De markante forskelle i væksten i de enkelte brancher handler i høj grad om samspil mellem webshop og fysisk butik. De to salgskanaler konkurrerer ikke med hinanden i den samme virksomhed, men de understøtter det samlede salg. Ofte starter et køb med, at kunden tjekker nettet, så fokus i handelserhvervene er at støtte kundens købsbeslutning, ikke om der købes on- eller offline” forklarer Niels Ralund.

 

 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef