Netbutikkerne får ros af forbrugerne

De danske forbrugere er yderst tilfredse med at handle på nettet, og halvdelen vil anbefale netbutikker til andre. Især forbrugerne, der køber deres mælk, vaskepulver og gulerødder på nettet, giver butikkerne en digital anbefaling.

Der er klap på skuldrene og rosende ord fra danske forbrugere til de digitale butikker, der hver dag modtager ordrer fra de købeglade danskere. Ja, faktisk er forbrugerne så tilfredse med at handle på nettet, at halvdelen (49 %) af dem vil anbefale den netbutik, de senest handlede i, til venner og familie.

”Det skorter desværre ikke på negative historier i medierne, der nærmest kan få én til at tro, at nettet flyder over med kopivarer og svindlere, der flår forbrugerne på daglig basis. Men når man dykker ned i tallene, viser de faktisk, at forbrugerne er meget glade for at handle på nettet. Derfor er det her en vigtig og positiv nyhed,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Dagligvarebutikkerne scorer højt

FDIH E-handelsanalyse viser, at butikkerne i kategorien dagligvarer, mad og drikke får relativt flest anbefalinger. Den digitale dagligvarebutik nemlig.com scorer højest på NPS-skalaen, der viser, hvor mange af kunderne, der vil anbefale butikken til venner og familie:

”Vi er utrolig glade og stolte over denne nyhed. Det gør stort indtryk på os, at vi har de gladeste kunder og dermed dem, der er mest villige til at anbefale det sted, de handler til andreVi arbejder benhårdt alle årets dage på at skabe den bedste mulige indkøbsoplevelse for vores kunder. Vi går utrolig meget op i, at vores kvalitet på varerne er helt i top, at leveringen er præcis, at vores kundeservice altid står til rådighed til at hjælpe kunderne hurtigt og professionelt også på de sociale medier. Alt, hvad vi gør her i nemlig.com, er med udgangspunkt i at skabe et bedre liv for vores kunder og herunder lette deres hverdag og gøre det nemt at blive inspireret til god hverdagsmad og de mere kreative retter i weekenden," udtaler CEO i nemlig.com Stefan Plenge.

 

Kan du gætte, hvilken netbutik der er størst i Danmark? 

De ældre er gode ambassadører

Ifølge analysen vil 37 % af de ældre forbrugere anbefale netbutikker til andre. I den anden ende af skalaen ligger de unge, hvor 16 % af forbrugerne vil tippe en ven om deres senest benyttede netbutik:

Vil du anbefale butikken til andre?

 

Hvad betyder det?

En anbefaling fra en ven er forbrugernes næstmest benyttede vej til at finde en ny butik. Det er dog stadig søgemaskinerne, der er den mest brugte vej for nye kunder.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik