FDIH E-handelsanalyse 2016 er klar med alle tal

Danmarks største og mest detaljerede gennemgang af danskernes e-handel er klar med 2016-udgaven.

 Udover rekordomsætningen på 101 mia. kr., hvor de 32 mia. desværre gik til udlandet, så viser analysen blandt meget andet årets top 20 netbutikker, hvilke befolkningsgrupper, der handler mest på nettet, hvordan mobilbetalinger udvikler sig, de foretrukne leveringsformer, vejen til første køb i en netbutik og de sociale mediers rolle i købsbeslutningen.

”Det er en minutiøs gennemgang af danskernes e-handel, hvor vi spotter trends og sætter tal på, så der tegnes et meget detaljeret billede på mange forskellige områder. Vi er glade for, at analysen i vid udstrækning bruges som referenceramme af andre, når de beskriver dansk e-handel, og jeg er sikker på, at årets udgave igen bidrager med en mangfoldighed af oplysninger, som både vores medlemmer, pressen samt andre organisationer og myndigheder vil trække på”, siger adm. direktør Niels Ralund, FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

FDIH E-handelsanalyse indsamler data online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom, og der gennemføres ca. 1.200 interviews pr. måned. Det gav i alt 14.855 interviews i 2016. Disse interviews skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens resultater

Når du har læst undersøgelsen ved du fx om dagligvarer på nettet

  • At dagligvare-kategorien havde den største relative fremgang med knap 2 mio. handler til næsten 11 mio. køb i 2016
  • At årets højdespringer er Nemlig.com, der rykker fra sidste års 18. plads til en 11. plads på top 20
  • At der er størst kundetilfredshed forbundet med onlinekøb af dagligvarer, mad og drikke.

Andre analyseresultater viser,

  • At jo ældre man er, jo større sandsynlighed er der for, at man vil anbefale den sidste netbutik, man handlede i.
  • At Vareudbud og lavere priser trækker når danskerne kaster sig over den digitale grænsehandel.
  • At Tøj, sko & smykker er den kategori, der oftest købes uden for Danmark
  • At knapt halvdelen (44%) af samtlige handler i både Tøj, sko & smykker samt Film, musik, bøger, spil og legetøj sker i udlandet
  • At gennemsnitskøb med ”betaling via netbank” er mere end dobbelt så stort som køb med ”mobilbetaling” i 2016.
  • At Tøj, sko og smykker har den højeste returrate af alle varekategorier
  • At 41 % af onlinekøb foretaget af børnefamilierne skete med smartphone eller tablet.

 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder