Netbutikkerne blomstrer i foråret

Netbutikkerne kan se frem til et travlt forår, der bliver skudt i gang i påsken, hvor danskerne køber rejser og giver cyklen, haven og bilen en overhaling.

I den kommende tid er det ikke kun temperaturen, der vil stige. Også omsætningen hos mange netbutikker vil få et par nøk op, forudser FDIH’s analysechef, Simon Bjerremann:

”De sidste år har vi set en markant stigning omkring foråret, hvilket kan skyldes, at påsken efterhånden er blevet en mindre forbrugsfest. Faktisk var marts måned, hvor påsken faldt i 2016, den næststørste måned kun overgået af december, og i år forventer vi, at påsken bliver mindst lige så god.”

Stigningen i omsætningen bliver ikke mindst båret af, at danskerne bruger påsken og det tidlige forår på at købe rejser. Sidste år puttede forbrugerne således rejser for mere end 3 mia. kr. i de digitale kurve i løbet af marts.

Hos Dansk Bilferie forudser Mette Sørensen også en travl periode i forbindelse med påsken:

”Vores salg her i foråret har generelt været flot, men vi har også en stærk forventning om, at det stiger i påsken, da erfaringen siger os, at det generelt stiger, når folk har fri og dermed tid til at sætte sig ned og få bestilt rejsen. Vores data fra analytics viser også, at det digitale adfærdsmønster generelt bærer præg af, at kunderne browser på mobilen i hverdagene og så konverterer på desktop i weekenden og ferierne. ”

Godt vejr og god tid giver mersalg

Påsken er for mange danskere en forårsbebuder, der giver anledning til at give cyklen, bilen, haven og huset en overhaling. Det ses også på tallene for marts 2016, hvor varegrupperne ”Bolig, have og blomster”, ”Auto-, både- og cykeludstyr” og ”Rejser” oplevede en stor stigning. Det mærker man også hos T. Hansen, forklarer Bo Sørensen, e-commerce manager hos T. Hansen Group:

”Vores salg afhænger meget af vejret, og når påsken og det gode vejr ramler sammen, så får vi flere kunder i butikken og på nettet, fordi de har tid og lyst til at skifte dæk på bilen, smøre cykelkæden og meget andet. Derfor er påsken en god tid for os – især når vejret spiller med.”

Forbrug i mia. i 2016: Påskeperioden var større end Black Friday. 

 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder