Gazelle med styr på betalingerne

Den nykårede Gazelle-virksomhed AltaPay har med fokus på sikre og brugervenlige betalingsløsninger gang i en eksplosiv udvikling. Nu vil virksomheden skabe mere succes for de danske netbutikker, der i højere grad skal angribe udlandet. Det handler om at være lokale og internationale, lyder det fra adm. direktør Christian Rasmussen.

”Der er ingen tvivl om, at de danske netbutikker presses af giganter som eBay og Zalando, der har meget større marketingbudgetter,” siger Christian Rasmussen, adm. direktør i AltaPay, som FDIH har bedt om at sætte ord på nogle af dansk nethandels udfordringer.

AltaPay hjælper virksomheder over hele verden med at skabe nemme og brugervenlige betalingsløsninger, og Christian Rasmussen har derfor fingeren på den international e-puls.

”Der er dog også mange udenlandske virksomheder, der ikke er særlig gode til at skabe den lokale følelse, og det kan danske virksomheder udnytte, hvis de er klar til at tage kampen op på udebane.

- Christian Rasmussen, adm. direktør AltaPay

Ifølge Christian Rasmussen er mange af de store internationale spillere også fantastisk dygtige til at skabe trygge oplevelser for kunden, som dermed føler, at de handler i en dansk butik – der bare har et meget større vareudvalg og nogle meget fordelagtige returneringsmuligheder.

”Der er dog også mange udenlandske virksomheder, der ikke er særlig gode til at skabe den lokale følelse, og det kan danske virksomheder udnytte, hvis de er klar til at tage kampen op på udebane.”

Ifølge den adm. direktør skal de danske virksomheder nemlig tænke offensivt for at vinde kampen mod udlandet:

”Der er et stort potentiale udenfor Danmark og i stedet for at konkurrere med udenlandske netbutikker på hjemmemarkedet, burde danske netbutikker tænke mere i at være internationale.”

Christian Rasmussen nævner tre ting, som de danske butikker skal fokusere på, hvis de vil sælge til udlandet.

  1. Gør mere ud af at virke lokale (hav styr på valuta, sprog, betalingsmetoder, kundeservice, branding)
  2. Strømline og forenkle købsflowet - både på desktop og mobil
  3. Fokuser på omni-channel –også med betalingsløsninger

”Det er ekstremt vigtigt, at kunderne føler sig trygge – særligt når de kommer til betalingsdelen. Vores slogan er derfor ”Payments less complicated.” Vi hjælper med at sikre fuld fleksibilitet af betalingssiden, uanset om det er på mobil eller desktop. Det skaber tryghed hos kunderne, gør det mere enkelt at shoppe online og giver derfor bedre konverteringer.”

Foto: Christian Rasmussen og AltaPay vil hjælpe danske virksomheder med at angribe udenlandske markeder 

Virksomheden tilbyder alle relevante og populære betalingsmetoder i de lande, kunderne ønsker at sælge i, og samtidig stiller AltaPay et team af betalingseksperter til rådighed for kunderne, som giver strategisk sparring, know-how og ekspertise på de forskellige markeder og betalingsmetoder.

”Vi har to fokusområder. Forbrugerne i netbutikkerne skal føle, at de handler i en lokal butik med den tryghed, som det indebærer. Men virksomhederne skal også have en sikker løsning, der minimerer svindel.

- Christian Rasmussen

Ideen til virksomheden er inspireret af bankbranchen, hvor det var tydeligt, at der var et stigende behov for en aktør, som kunne hjælpe virksomheder med at håndtere kompleksiteten omkring de mange lokale betalingsmetoder i Europa. Hidtil var nethandel domineret af kort, men betalingsmarkedet rundt omkring i Europa har ændret sig markant inden for de sidste par år, hvor mange flere betalingsmetoder er kommet til.

”Vi har to fokusområder. Forbrugerne i netbutikkerne skal føle, at de handler i en lokal butik med den tryghed, som det indebærer. Derfor er det eksempelvis oplagt at tilbyde bestemte betalingsmetoder og valuta ud fra f. eks. IP-adressen. Men virksomhederne skal også have en sikker løsning, der minimerer svindel. Eksempelvis kunne man forestille sig, at man tilbød nogle kunder alle betalingsmetoder, mens mere tvivlsomme kunder tilbydes betalingsmetoder, hvor der er mindre risiko for svindel. Det kunne f. eks. være baseret på svar fra et anti-svindel værktøj.”

Nye løsninger

AltaPay opererer på et marked, der er præget af store forandringer. Nye løsninger som MobilePay og Swipp gør det lettere for kunden at handle online, men de nye tiltag stiller samtidig krav til virksomhederne:

”Du skal have styr på rigtig mange betalingsløsninger, hvis du skal kunne konkurrere med de udenlandske mastodonter. Og det stiller selvfølgelig krav om, at vi kan levere en løsning, så kunderne via en integration til AltaPay kan dække hele det europæiske marked og modtage betalinger fra alle de populære betalingsløsninger,” forklarer Christian Rasmussen og sætter ord på den internationale udvikling:

”På internationalt plan går udviklingen mere og mere i retning af unified commerce. Det giver mange nye muligheder for mere dataindsigt for virksomhederne, men det giver selvsagt også mere kompleksitet. Det forsøger vi at løse ved at automatisere alle dataafstemninger på tværs af salgskanaler og betalingsmetoder. Kunderne får adgang til automatiserede bogførings- og betalingsrapport gennem vores platform, som de kan bruge til at automatisere afstemningsrutinerne i samspil med deres økonomisystemer.”

Du skal have styr på rigtig mange betalingsløsninger, hvis du skal kunne konkurrere med de udenlandske mastodonter. Og det stiller selvfølgelig krav om, at vi kan levere en løsning, så kunderne via en integration til AltaPay kan dække hele det europæiske marked og modtage betalinger fra alle de populære betalingsløsninger.

- Christian Rasmussen

Christian Rasmussen fortæller, at AltaPay også arbejder meget med omni-channel betalingsløsninger. Blandt andet kan virksomheden automatisk afstemme alle transaktionsdata, uanset om det er genereret fra nettet eller i den fysiske butik. Det løser kompleksiteten for virksomheden og giver samtidig forbrugere en bedre shopping oplevelse, hvor varerne kan købes online, men returneres i butikken

AltaPay havde i 2015 en vækst på 100%, og den positive udvikling skal gerne fortsætte. Her får unified commerce stor betydning:

”Vi bevæger os også i den retning, og om tre år skal vi have nogle af Europas største retailere, der sælger omni-channel i hele verden.” 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter
Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.