Shopivers: Ungt bureau popper op og prikker til branchen

Shopivers vil med ”no cure – no pay” koncept og fysisk PopUp-butik udfordre både det fysiske og digitale detailmarked. Målet er at ændre markedet og minimere risikoen for alle parter.

Shopivers er et ungt bureau, som tilbyder digitale løsninger til webbutikker. Virksomheden har dog også lanceret et nyt tilbud, der fra første dag har skabt ekstra travlhed på kontoret i Toldbodgade. Shopiver tilbyder nemlig iværksættere og nyere virksomheder en mulighed for at kortidsleje et showroom midt i København. Formålet med PopUp-butikken er ifølge partner og CEO i Shopivers Andreas Jensen at skabe kontakt mellem Shopiver, virksomheden og kunderne:

”Da vi startede, havde vi selv behovet for at eksponere os selv, og så vi ville prøve nogen af alle de idéer, vi gik med som iværksættere. Det var både rigtig dyrt og temmelig besværligt at finde noget, som var godt. En velbeliggende butik i en nogenlunde stand kostede hurtigt 25-35.000 kr. om måneden + 6 mdrs. indskud og uden nogen former for interiør, belysning, butiksfag mv. Den var alt for stor en mundfuld for os som ”lille” virksomhed.”

Meningen var ikke, at vi skulle tjene styrtende på det. Vi ville gerne møde vores kunder og få større indsigt i deres verden og mulige samarbejder. Det har vi i den grad fået.

- Andreas Jensen, Shopiver

Løsningen blev at leje kontorets for-lokale ud til Shopivers kunder:

”Det er en win-win. Vores kunder får en unik markedsføringsplatform, hvor de kan møde nye kunder og teste nye produkter, og vi får mere kontakt med vore kunder, adgang til potentielle kunder og en masse feedback fra de virksomheder, der er i huset. Det har helt klart givet os lidt kant i forhold til andre webbureauer. ”

Fuldt booket

Der er blevet taget godt imod det nye koncept, siger Andreas Jensen og fremviser en kalender, der er fyldt til midten af november. Det har dog ikke ført til guld og grønne skove for Shopivers endnu:

”Meningen var ikke, at vi skulle tjene styrtende på det. Vi ville gerne møde vores kunder og få større indsigt i deres verden og mulige samarbejder. Det har vi i den grad fået, og samtidig har vores kunder har fået tilbudt en god mulighed for at markedsføre sig selv.”

De gode erfaringer har fået Andreas Jensen og resten af Shopiver til at undersøge muligheden for at åbne flere PopUp-butikker. Det er dog sat i bero, da omkostningerne er for store for den unge virksomhed.

Foto: Shopivers lokale er centralt placeret i hjertet af København

Vi vil ændre markedet

Shopivers kerneforretning er stadig at lave og vedligeholde løsninger til netbutikker med alt, hvad det indebærer. Og den del af forretningen er ikke sat i bero. Virksomheden arbejder ud fra en ”no cure – no pay” filosofi, der betyder, at Shopiver først modtager betaling, når webshoppen tjener penge:

”Vi vil gerne udfordre det traditionelle marked, som ifølge os er en jungle af skjulte gebyrer og timetillæg, der gør det svært for kunderne at forholde sig til, hvad de får for pengene. Vores model er mere fair. Vi leverer noget, og når det virker, så får vi betaling. Det er også med til at sikre, at vi leverer varen hver gang,” siger Andreas Jensen.

Forretningsmodellen har dog også givet udfordringer for virksomheden:

”Vi er udfordrere på et traditionelt marked, og derfor har det været en udfordring at overbevise både detailbutikker og netbutikker om at gøre tingene på en ny måde.”

Vi vil gerne udfordre det traditionelle marked, som ifølge os er en jungle af skjulte gebyrer og timetillæg, der gør det svært for kunderne at forholde sig til, hvad de får for pengene.

- Andreas Jensen, Shopiver

Shopiver satser på, at de i fremtiden kan være med til at ændre markedet og skabe mere gennemsigtighed for både bureauer og virksomheder:

”Vi vil gerne være med til at fjerne nogle af de økonomiske risici, der er ved at drive både fysisk og digital handel. Derfor får vi først betaling, når vores arbejde bærer frugt for kunden. Man betaler simpelthen over rater, der passer med det, man tjener.”

Shopivers har også planer om international succes:

”Vi vil fortsætte med at være et fedt sted at være for både medarbejdere og kunder, og så vil vi selvfølgelig gerne være den oplagte kontakt for virksomheder, der vil ud på det store digitale marked,” slutter Andreas Jensen.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef