Vinderne af E-handelsprisen 2016 er..

10 glade og stolte vindere kunne onsdag d. 18. maj hæve hænderne i jubel, da de modtog en eller flere af de 12 FDIH E-handelspriser.

Den prestigefyldte konkurrence var igen i år hård og tæt – ikke mindst i kategorien Guld, som dog i sidste ende gik til madentusiasterne fra Aarstiderne, der også sikrede sig 1. pladsen i specialkategorien ”Fødevarer direkte til døren”. 

De 12 priser blev uddelt i Tivoli Hotel og Congress Center, hvor næsten 650 gæster fejrede Danmarks dygtigste e-handlere og leverandører. Der var både nye og tidligere vindere blandt de glade sejrsherrer, som tæller alt fra mindre netbutikker til store internationale virksomheder. De nominerede er vidt forskellige, men de har det fællestræk, at de alle er suverænt dygtige. Det gjorde arbejdet med at finde vinderen udfordrende for jurymedlemmerne: 

”Juryarbejdet har været præget af gode og lange diskussioner, fordi der har været så mange dygtige og innovative finalister, der har præsenterer nogle meget spændende og succesfulde forretningsmodeller. Samtidig bliver konkurrencen hvert år skrappere i takt med, at e-handlen vokser, og flere brancher får øjnene op for de digitale muligheder. De mange gode præsentationer viser heldigvis, at Danmark har mange dygtige e-handlere, og det er også nødvendigt i kampen mod den stærke udenlandske konkurrence fra internationale e-handelsgiganter,” siger adm. direktør i FDIH Niels Ralund. 

Guld til Aarstiderne 

Juryen valgte også vinderen af årets specialpris, som i år var ”Fødevarer direkte til døren”. Der skulle næsten målfoto til, før e-handelsveteranerne fra Aarstiderne tæt fulgt af de nystiftede Too good to go og pionererne fra Irma.dk kunne juble over 1. pladsen. Jublen blev ikke mindre, da Aarstiderne også vandt den ultimative pris: E-handelsprisen Guld 2016. Dermed er virksomheden den bedste blandt de bedste, forklarer juryen og giver vinderen følgende beskrivelse: 

”Årets guldvinder formår at holde fast i deres oprindelige opskrift på succes og krydrer det samtidig med innovation. De har styr på deres forsyningskæde, de mestrer logistikken og er stærke på brugerinvolvering. Den forretningsmodel inspirerer mange andre virksomheder – både online og offline – og deres menuer vækker forbrugernes appetit, som man tydeligt ser i den flotte vækst i både antallet af kunder og omsætning.” 

Netop innovation er en stor del af virksomheden, der med jord under neglene allerede i 1999 gik i gang med at sælge via nettet. Det har de gjort med succes og ikke mindst stærk indtjening lige siden. Derfor fortjener de i høj grad årets Guldpris, som selvfølgelig fik de brede smil frem hos vinderen: 

”En stor tak til avlerne og vores mange kunder for at de tror på, at vi kan hjælpe med at vælge aftensmaden, og tak for at de bevarer jordforbindelsen. Det er en stor anerkendelse fra branchen at få prisen, så vi er glade og ydmyge. Nu ser vi frem til konkurrencen i Barcelona, mens først skal vi fejre prisen,” sagde Phillip Thestrup fra Aarstiderne. 

Aarstiderne deltager i slutningen af maj i den europæiske e-handelskonkurrence ”European Ecommerce Awards” i Barcelona. 

Brugerne er vilde med cykler og garn fra Jylland 

”Brugernes favorit” blev også kåret til prisfesten, og efter en lang og tæt kamp blev det for 2. år i træk Cykelpartner.dk, der stak af og sikrede sig i sejren i kategorien, som er den eneste, hvor forbrugerne udpeger vinderfeltet ved at stemme på deres yndlingsnetbutik. I år blev Cykelpartner.dk jagtet af Rito.dk og Coop.dk. I alt 23218 kunder stemte i konkurrencen. i konkurrencen. 

Michael Givskov, stifter af Cykelpartner takkede for kamp til stregen, da garnbutikken Rito.dk er stiftet af hans mangeårige medarbejder, Dennis Drejer. 

Alle vinderne og 2. og 3. plads. 

 Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 3 - 25 mio. kr. 

Vinder: Halifax 

2. plads: Unoliving 

3. plads: Rezet Sneaker Store 

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 25 - 75 mio. kr. 

Vinder: Next forsikring 

2. plads: Københavns Lufthavne 

3. plads: Luxplus

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 75 mio. kr. 

Vinder: Bolia.com 

2. plads Aarstiderne 

3. plads Whiteaway 

 Bedste B2B-virksomhed 

Vinder: A&O Johansen 

2. plads: Clearhaus 

3. plads: Lomax 

Bedste nye e-handelsvirksomhed 

Vinder: POWER 

2. plads: Washa 

3. plads: Luxplus 

 Bedste omni-channel-virksomhed 

Vinder: A&O Johansen 

2. plads Brd. Dahl 

3. plads Telenor 

Bedste cross border-virksomhed 

Vinder: Unisport 

2. plads: Alphalyse 

3. plads: Skatepro.dk 

 Årets bedste optimeringsdetalje 

Vinder: Løbeshop.dk 

2. plads: Normann Copenhagen 

3. plads: Stof og Stil 

Bedste e-handelscase - webbureau og andre leverandører 

Vinder: Vertica med casen Bolia.com 

2. plads: Netcompany med casen A&O Johansen 

3. plads: PostNord med casen Cykelpartner.dk 

 Brancheprisen 2016: Fødevarer direkte til døren 

Vinder: Aarstiderne 

2. plads: Too good to go 

3. plads: Irma.dk 

 Brugernes favorit 

Vinder: Cykelpartner.dk 

2. plads: Rito 

3. plads: COOP 

 Guldpris 2016 

Vinder: Aarstiderne 

 Yderligere oplysninger om e-handelsprisen hos kommunikationschef Henrik Theil, FDIH, mobil 2096 5667, mail: het@fdih.dk

 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

19. maj 2016 Morten Atke Nuchel

Tillykke til alle vindere og nominerede. Morten Atke Nüchel SUMOstudio

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.