Medlemmerne spørger om brugeranmeldelser

Trustpilot og andre brugeranmeldelsessider har stor betydning, men kan du sende en opfordring til brugeranmeldelse uden samtykke – eller er det spam?

Et medlem henvendte sig til FDIH, da han var kommet i tvivl om, hvorvidt det er spam, når en virksomhed udsender en opfordring til at anmelde et produkt eller anmelde et køb på Trustpilot.

FDIH’s svar: En mail, der bare indeholder en opfordring til at rate virksomheden - efter at der er foretaget et køb af en vare eller en ydelse – er ikke ulovlig spam. Det er en forudsætning, at mailen ikke indeholder tilbud, omtale af produkter eller omtale virksomheden (branding). Det er ikke branding at lade virksomhedens navn fremgå af mailen.

Du kan læse mere i denne udtalelse fra Forbrugerombudsmanden

Kan man belønne en kunde for at foretage en brugeranmeldelse?

Hvis en virksomhed tilbyder kunder en belønning for at anmelde virksomheden på en brugeranmeldelsesplatform - fx deltagelse i en lodtrækning – skal man være opmærksom på Forbrugerombudsmandens retningslinjer for offentliggørelse af brugeranmeldelser.

Det fremgår af afsnit 7 i retningslinjerne, at virksomheder bør være tilbageholdende med at tilbyde modydelser, fx deltagelse i konkurrencer som belønning for indgivelse af brugeranmeldelser, da det vil øge risikoen for en anden og mere positiv bedømmelse, end når der ikke tilbydes en sådan fordel.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil en sådan belønning dog ikke udløse en overtrædelse af markedsføringslovens regler, hvis virksomheden i e-mailen gjorde det tydeligt for modtagerne, at de ville deltage i lodtrækningen uanset, om de skrev en positiv eller negativ brugeranmeldelse.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik