Stop for Kinas rabat på portoen

Kina får på linje med fattige lande rabat på portoen, når de sælger til lande i EU. Det er en total skævvridning af konkurrencen, og de nordiske hovedorganisationer opfordrer derfor EU til at gribe ind over for internationale postpriser.

I et åbent brev opfordrer en række nordiske hovedorganisationer inden for handel nu EU-kommissionen til at få sat en stopper for de helt urimelige portopriser for Kina, som får varer distribueret i EU-lande til porto, der er under kostprisen.

Internationale portoaftaler sikrer, at der kan sendes breve og pakker mellem landene, og her har de fattige lande fået rabat på forsendelser til de dyrere lande. Kina får med mange år med status som u-land fortsat rabat på betalingen i modtagerlandet, hvor det lokale postvæsen bringer pakken eller brevet det sidste stykke vej.

”Det er hul i hovedet, at det danske postvæsen skal have penge op af lommen for at fragte en pakke fra Kina til den danske modtager. Prisen ligger under det, som en dansk netbutik skal betale for den samme befordring bare i Danmark. Det skal ændres, ikke mindst med tanke på, at økonomien i Post Danmark halter, og dansk e-handel er presset af udlandet”, siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH.

”Kina er verdens største e-handelsmarked, og stadig flere danskere køber varer i Kina til fragtpriser, der ligger under de rent danske portopriser for både breve og pakker. FDIH bakker helhjertet op om brevet fra Dansk Erhverv og de nordiske organisationer om, at støtten til Kinas e-handel bør ophøre. Vi forventer, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager tager godt imod brevet, samt at hun er med på at stoppe denne skævvridning af konkurrencen”.

De internationale postaftaler i regi af UPU skal genforhandles i september, og derfor er brevet til kommissionen et klart signal om, at det er nu man skal handle.

Læs brevet fra Dansk erhverv og søsterorganisationerne i Norge, Sverige, Finland og Island.

Del med dit netværk

Kommentarer

18. jul 2016 Søren Pedersen

Synes at det er problematisk at I deler flere og flere ligegyldige holdninger med Dansk Erhverv. De sørgede fx for at pakkepriserne for ehandel blev højere ved at fritage pakkerne for moms! Top nice! Derudover er det stadigvæk billigere at sende pakker fra Tyskland til Danmark end fra Danmark til Danmark. Hvilket er en større udfordring end de kinesiske pakker. Hvorfor bruger Dansk Erhverv ikke tid på dette? FDIH skal kæmpe for ehandel og ikke være kæledække for de talentløse hos Dansk Erhverv.

19. jul 2016 Søren

Hej Søren Tak for din kommentar ( om end sproget er en smule hårdt) Vi deler holdninger med Dansk Erhverv, når disse holdninger fremmer danske netbutikker og dansk nethandel generelt. Derfor er vi meget enige i, at det internationale postsystem skal evalueres og forhåbentligt laves om, så udenlandske netbutikker ikke får en klar fordel grundet lavere omkostninger. Hvad enten de er tyske eller kinesiske. Vi var ikke enige med Dansk Erhverv i sagen omkring momsfritagelse, som du også kan se, når du læser vores nyheder om emnet. FDIH kæmper netop for dansk ehandel, og i denne kamp er det en fordel at indgå samarbejder, når vi er enige i visse sager. Også med Dansk Erhverv, som vi anser som yderst kompetente. Mvh. Søren/FDIH.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen