FDIH: Ny købelov er meget byrdefuld og strider mod sund fornuft

FDIH ser ny EU-købelov som fordyrende, miljøbelastende og meget tung at håndtere for især mindre netbutikker. EU-udkastet strider mod sund fornuft og grundlæggende retsprincipper, og FDIH vil have et møde mellem organisationer og ministeriet.

 EU-kommissionen og Rådet har udarbejdet udkast til nye direktiver, der skal regulere købeloven dels inden for e-handel, dels for salg af digitale ydelser. Justitsministeriet har sendt udkastene i høring, og FDIH har netop afgivet sit høringssvar.

VI skriver i indledningen på høringssvaret: 

FDIH støtter, at der skabes fælles regler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa, da det er medvirkende til at gøre det nemmere at handle over grænserne. 

Vi må dog med stor beklagelse konstatere, at de foreslåede regler på mange punkter er i strid med grundlæggende obligationsretlige principper, og at reglerne er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende. Vi er bange for, at reglerne i praksis kommer til at betyde, at køberne bliver stillet som om de har fået 2 års funktionsgaranti på varerne. Det vil fordyre varerne, belaste miljøet og gøre det vanskeligt for navnlig mindre og mellemstore erhvervsdrivende at drive virksomhed.

 

FDIH afslutter sit høringssvar med at opfordre Justitsministeriet til at indkalde relevante organisationer til et møde, så ministeriet kan inddrage de mange kritikpunkter i det danske bidrag til den videre proces i EU. 

”Det er endnu et eksempel på skrivebordsarbejde i EU, som er urimeligt og uden forbindelse med virkeligheden. Det giver ikke mening fx at give forbrugeren ret til at hæve købet og kræve pengene retur, uden at sælger får lejlighed til at se varen. I Ecommerce Europe har vi direkte over for embedsmænd i EU og i kontakten til politikerne påvist problemerne i udkastet, men det virker som om, at nu hvor den politiske proces kører, er der meget lille lyst til at revidere udkastet,” siger public affairschef Henrik Theil, FDIH. Han er også medlem af Ecommerce Europes stående arbejdsgrupper, eRegulation Committee og ePayments Committee.  

FDIH mener, at forslaget er ubalanceret, og at det skaber store byrder for erhvervslivet. FDIH vil både nationalt og i EU arbejde for at reglerne ændres. Forslaget er en alt for kraftig opstramning eller ændring af de regler, vi allerede kender fra købeloven, og hovedpunkterne i FDIHs kritik er: 

  • Fx forlænges formodningsfristen til 2 år. Det betyder, at sælgeren i 2 år vil skulle bevise, at en fejl, som køberen påviser, ikke har været til stede på leveringstidspunktet.
  • Efter forslaget skal køberen ikke længere reklamere ”inden rimelig tid” efter en mangel er opdaget. Der må nemlig ikke fastsættes en frist for forbrugerens reklamation.
  • Efter de gældende regler er der en absolut reklamationsfrist for forbrugeren på 2 år. Det ser ud som om, der ikke længere er sådan en frist, når bare forbrugeren kan påvise, at manglen viste sig inden udløbet af to år.
  • Efter forslaget kan forbrugeren som i dag i første omgang vælge mellem afhjælpning og omlevering. Er det umuligt eller påfører det sælgeren uforholdsmæssige omkostninger, vil køberen kunne hæve købet.
  • Hvis køberen hæver købet, skal sælgeren tilbagebetale købesummen inden 14 dage efter, at sælgeren har modtaget besked om ophævelsen. Køberen skal tilbagesende varen senest 14 dage efter, at han har givet besked om ophævelsen. Det betyder, at sælgeren kan være i den situation, at han skal tilbagebetale købesummen, uden at have haft lejlighed til at undersøge varen.
  • Køberen kan hæve købet, selvom varen ikke kan tilbageleveres på grund af ødelæggelse eller bortkomst. I så fald skal varens værdi på tidspunktet for ophævelsen blot modregnes i tilbagebetalingskravet.

Særlige regler for digitalt indhold så som fx video, lyd, applikationer, digitale spil, og software, tjenester der muliggør fremstilling, behandling og opbevaring af data i digital form, samt visse tjenester til deling af digitalt indhold: 

  • Der er ingen absolut reklamationsfrist
  • Der er ingen relativ reklamationsfrist
  • Det er til enhver tid sælgerens bevisbyrde, at et funktionssvigt ikke skyldes mangler ved det leverede, medmindre leverandøren kan påvise, at forbrugerens digitale miljø ikke er kompatibelt med interoperabilitetskravet og øvrige tekniske krav.
  • Hvis forbrugeren kan hæve købet, skal hele købesummen tilbagebetales, medmindre der fx er tale om et abonnement, og manglen først er opstået senere.
  • Reglerne gælder også, når forbrugeren betaler med andet end penge – fx personlige oplysninger.
Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik