Sø- og Handelsretten: Ikke charge back ved levering af kopivarer

En kunde har ikke krav på, at banken fører penge tilbage til kundens konto, når kunden har modtaget en kopivare i stedet for den ”ægte” vare. Det slår Sø- og Handelsretten fast i en sag anlagt af Forbrugerombudsmanden.

Sagen kort

En forbruger købte tre par Nike sko på en engelsksproget hjemmeside og betalte med sit Visa/Dankort 1.400 kr. i USD. Forbrugeren fik ikke nogen ordrebekræftelse, men derimod en fejlmelding og troede derfor ikke, at handlen var gået igennem. Han bestilte herefter to andre par Nike sko på en anden engelsksproget side. De blev også betalt med Visa/Dankort.

De tre første par sko blev stoppet i tolden, da der var tale om kopivarer. Da de to næste par sko blev leveret, kunne forbrugeren konstatere, at der også her var tale om kopivarer.

Forbrugeren henvendte sig til Nordea og gjorde krav på ”charge back” for alle 5 par sko efter betalingstjenestelovens § 74, men Nordea afviste at tilbagebetale beløbet.

Forbrugerombudsmanden mente, at kunden ikke havde fået leveret de bestilte varer, og at kunden derfor havde krav på at få pengene tilbagebetalt af banken. Forbrugerombudsmanden anlagde sag mod Nordea ved Sø- og Handelsretten for at få rettens ord for, at levering af en kopivare måt sidestilles med, at varen ikke var leveret.

Sø- og Handelsretten fastslog, at der efter en juridisk bedømmelse var tale om levering af en mangelfuld vare – og ikke manglende levering. Kunden havde derfor ikke krav på at få pengene tilbageført.

Kunden havde heller ikke krav på at få pengene tilbageført for de tre par sko, der var blevet tilbageholdt i tolden. Det fremgår nemlig af forarbejderne til § 74, at kunden ikke har krav på charge back i den situation, selvom varerne ikke er leveret.

Læs dommen og Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse.

2% har modtaget kopivarer

”Det er vigtigt for os, at tilliden til e-handel ikke svækkes”, siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, og fortsætter:

”Faktum er stadig, at danske forbrugere er særdeles godt beskyttet, når de handler på nettet. At dommen fastslår, at der ikke er charge back ved modtagelse af kopivarer, betyder ikke, at kunden er uden rettigheder. Kunden har jo krav på at hæve købet, da varen er mangelfuld. Dommen betyder, at forbrugere, der handler i udenlandske netbutikker, skal være lidt mere kritiske.”

FDIHs E-handelsanalyse viser, at 2 % af de danske forbrugere har modtaget en kopivare købt på nettet. Det er særligt forbrugere, der handler tøj, sko og smykker på udenlandske hjemmesider, der modtager kopivarerne. Varegruppen står således for mere end halvdelen af de kopivarer, som forbrugerne modtager:

”Tallene hænger sammen med, at det er nemt at kopiere et par Nike løbesko, en Canada Goose Jakke eller en Hugo Boss trøje. Desværre parkerer mange forbrugere deres sunde fornuft og i begejstring over den lave pris glemmer at spørge sig selv ”kan det nu også passe?, ” siger Niels Ralund.

Prisen lokker

I en europæisk undersøgelse svarede godt hver tiende forbruger (12 %), at de bevidst har købt kopivarer på nettet. De adspurgte forbrugere forklarer, at det i høj grad er prisen, der lokker, når en kopi af et par smarte sko eller nye bukser ryger i den digitale indkøbskurv. 58 % angiver således prisen som den vigtigste faktor, mens godt en tredjedel er ligeglade, om varen er en kopi eller en ægte vare:

”Selvom det ikke er mere end hver tiende, der har købt kopivarer på nettet, er hver eneste altid en for meget. Det ødelægger nemlig meget for den lovlydige og hårdarbejde nethandler, der i forvejen knokler for at tjene penge.”

Charge-back reglen i Betalingstjenestelovens § 74 gælder, når en vare eller tjenesteydelse er købt ved fjernsalg (fx e-handel), og der er betalt med et betalingsinstrument som fx et kredit- eller debet kort.

Udbyderen af kortet (fx banken) skal føre betalingen tilbage, når betaleren (kunden) gør gældende:

1) at det debiterede beløb er højere end det beløb, der er aftalt med betalingsmodtageren,

2) at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller

3)  at kunden førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen, har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.

Betaleren (kunden) skal forgæves have kontaktet betalingsmodtager (webshoppen) med krav om tilbagebetaling af udestående beløb eller levering af manglende vare eller tjenesteydelse før der gøres indsigelse over for banken. 

 

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

23. dec 2016 Marc

Lovgivningen er jo forældet i forhold til hvordan den virkelige verden fungerer i dag. En meget lille ændring ville løse hele problemet, og derfor kan man undre sig over det ikke er sket allerede. Her skulle FDIH presse på. Hvis blot alle banker af sig selv i fællesskab eller en lovgivning forbød gennemførelse af betaling indtil varer er modtaget og med fx 5 dages indsigelse, så ville problemet forsvinde. Svindlerne ville jo så aldrig få pengene og dermed er grundlaget for deres svindel ikke til stede længere. Og på den anden side kan man have at beløbet reserveres så modtager ved der er midler. Så nemt at gøre, og man kan stille spørgsmålstegn ved om bankerne er deres ansvar bevidst. /Marc

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef