Medlemmerne spørger: Skal transportomkostninger tilbagebetales ved fortrydelse, når kunden bor uden for EU?

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer din handelsbetingelser. Det ved vi. Men skal samme betin-gelser gælde for alle - både danske og udenlandske kunder, forbrugere og erhvervsdrivende, i nethandlen og ved fysisk handel?

En webshop havde solgt en vare til en forbruger, der boede i Østen. Efter at have modtaget varen, fortrød kunden købet og returnerede varen til den erhvervsdrivende. Webshoppen rejste herefter spørgsmålet, om denne kunde – ligesom de danske og europæiske kunder – har krav på at få forsendelsesomkostningerne tilbagebetalt ved fortrydelse.

Det fremgik af webshoppens handelsbetingelser, at der var fortrydelsesret, og at fremsendelsesomkostningerne ville blive tilbagebetalt ved fortrydelse.

Det klare svar var derfor, at da handelsbetingelserne var accepteret ved købet, var det aftalt, at kunden skulle have alle omkostninger tilbagebetalt ved fortrydelse.

Eksemplet viser med al tydelighed, at man skal tænke sig godt om, når man skriver sine handelsbetingelser.

Hvis den fortrydelsesret, man tilbyder, ikke skal gælde for erhvervsdrivende, må man skrive det – ellers fanger bordet.

Ønsker man ikke at tilbagebetale forsendelsesomkostninger til kunder, der bor udenfor EU, må man som udgangspunkt skrive, hvad der så gælder.

Har man både en fysisk butik og en webshop, må man skrive, at fortrydelsesretten kun gælder for webshoppen, hvis man ikke ønsker at yde fortrydelsesret i den fysiske handel.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef