Mobil e-handel vokser med 66 % i første halvår

Danskernes e-handel fortsatte væksten i årets første seks måneder, hvor vi brugte 50 mia. kr. på nettet. Men pc’en taber terræn til mobiltelefonen, der stod for hver tiende handel, og det er især danskere under 50 år, der rykker på mobiltelefonen, viser FDIH E-handelsanalyse.

Pressemeddelelse udsendt 31. august 2016

”Smartphones har haft deres store gennembrud i meget af den digitale livsstil, og nu kommer så turen til e-handel. I 2015 købte vi kun på nettet med mobilen i 6 % af handlerne. I første halvår af 2016 er vi oppe på 10 %. Vi ser en lige stor stigning i søgninger, og i andelen af betalinger med mobilbetalinger som fx MobilePay. Tallene i sig selv er ikke så store, men udviklingen viser, at der er gang i en markant udvikling”, konstaterer Niels Ralund, adm. direktør for FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

 

Figur 1: Hvordan søgte og købte danskernes deres seneste vare på nettet?

 

 

Stigning i e-handel på 15 %

FDIH E-handelsanalyse har spurgt over 7.000 personer i første halvår om deres e-handel, og tallene bekræfter, at danskernes e-handel runder 100 mia. kr. i år, hvilket svarer til en vækst på 15 %. FDIH forventer, at e-handlen spreder sig på op mod 160 mio. handler for hele 2016.

Mens den generelle vækst i e-handlen for 2016 er på niveau med 2015, så rykker det for alvor, når det gælder mobilen og nye betalingsmåder. Køb via mobiltelefon er steget fra 6% til 10 % af handlerne, hvilket svarer til en vækst på 66%. Det er især danskere under 50 år, der tager mobile enheder til sig. Ikke mindst børnefamilierne er storforbrugere af mobiltelefon og tablets i e-handlen, hvor mere end halvdelen af søgningerne og næsten 4 ud af 10 køb sker via en mobil enhed.

Den øgede brug af mobilen smitter også af på betalingsmåder, hvor ”mobilbetalinger” nu udgør 3 % af alle betalinger, mens det i 2014 bare var 1 %, og i 2014 slet ikke var målbart i analysen.

”Bekvemmelighed” er det første ord, der falder mig ind, når jeg ser tallene. Mobiltelefoner er altid ved hånden, og tablets er enkle og hurtige at bruge. Det passer fint i en travl hverdag for børnefamilierne, hvor det bliver hurtigt og enkelt at kunne klare sine indkøb online”, siger Niels Ralund.

Figur 2: Hvem bruger de forskellige enheder til e-handel og søgninger?

 

Dagligvarer, mad og drikke topper, mens tøj og sko er nummer to, når der købes på mobilen. På tablets er det sports- og fritidsudstyr, der er marginalt foran tøj og sko på indkøbslisten.

Figur 3: Varegrupper, der oftest købes via mobiltelefon eller tablets

 

 

Figur 4: FDIH E-handelsanalyses estimat på danskernes e-handel i 2016

 

Figur 5: Danskernes valg af betaling ved e-handel

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

19. jan 2017 test'+'

test'+'

19. jan 2017 <i>test

<b>test

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef