Folkemøde agenda: Underskud på 25 mia. kr. på e-handel tredobles frem til 2020

Danmarks underskud på e-grænsehandlen på 25 mia. kr. i år, vokser fortsat. I 2020 går halvdelen af e-handlen til udlandet. Danmark mister arbejdspladser og indtægter, så på Folkemødet kræver FDIH handling af politikerne.

Ud af en total dansk e-handel i 2015 på 90 mia. kr., går de 30 mia. kr. til udenlandske netbutikker. Da der kun kommer 4-5 mia. kr. ind fra udenlandske kunder, giver e-grænsehandlen et underskud på mindst 25 mia. kr. i 2015.

Fremskriver vi udviklingen i danskernes internethandel, vil op mod halvdelen af danskernes samlede forbrug ske på internettet i 2020, hvilket svarer til e-handel for 167 mia. kr.  Fortsætter danskernes stigende handel  i udenlandske netbutikker vil knapt halvdelen af danskernes samlede e-handel ske i udenlandske netbutikker, altså næsten 80 mia. kr. 

Udfordringen ligger ikke nødvendigvis i, at danskerne bruger så mange penge i udenlandske butikker. Den store udfordring er, at kun ganske få milliarder kroner vil blive spenderet af udenlandske forbrugere i Danmark, hvis vi ikke får vendt udviklingen.

Resultater vil være, at e-handelsubalancen bliver næsten 3 gange større i 2020 end i dag. (Se figur)

 

 Vi skal eksportere os ud af ubalancen

De danske forbrugere vil fortsat bruge alle de muligheder, som internettet byder på, og derfor vil der fortsat ske et stigende køb i udenlandske netbutikker. Det er en uundgåelig udvikling, og EU styrker i sin nye plan for Det Digitale Indre Marked borgernes muligheder for e-handel på tværs af grænserne. 

Derfor skal dansk e-handel udvikles og ekspandere ud over landet grænser, så e-handelsubalancen udlignes ved at øge salget til udenlandske forbrugere. Der er taget de første politiske skridt til at styrke digitalisering i handelserhvervene og øge eksporten via e-handel med IT-vækstaftalen fra februar 2015, men vi er langt fra nået i mål endnu.

Fremskriver vi den nuværende udvikling i e-handel vil danskerne i 2020 næsten lægge en fjerdedel af det samlede daglige forbrug i udenlandske netbutikker. Den digitale grænsehandel er allerede nu meget mærkbar for detailhandlen – også i de fysiske butikker – og det betyder et stort tab af arbejdspladser i en sektor, der beskæftiger 225.000 personer. Den udvikling skal vendes!

Vi har mistet arbejdspladser i industrien i årtier, så væksten skal derfor komme fra handels- og servicesektoren, men væksten kommer ikke, hvis handelen flytter til udlandet.

”De 2,5 mio. kr. i IT-vækstaftalen til en række initiativer rækker ikke langt, når vi skal vende udviklingen. Uden en større målrettet og omfattende indsats vil dansk e-handel og ikke mindst dansk detailhandel tabe kampen til udenlandske netbutikker. Jeg savner en melding fra danske politikere her i valgkampen på, hvad de vil gøre for at styrke dansk e-handel og øge eksporten så dansk detailhandel ikke ender på udenlandske hænder,” siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.

FDIH har en række forslag til at styrke dansk e-handel med rådgivning, bedre fradragsmuligheder, hjælp til eksportmarkeder, samt et ønske om bedre og mere koordinerede uddannelser, som fokuserer på det gode købmandsskab i en digitaliseret verden.

Annette Falberg deltager i næste uge i Folkemødet på Bornholm sammen med FDIHs kommunikationschef Henrik Theil.

Annette kan blandt andet mødes i Dansk Erhvervs telt fredag kl. 11.30 til en debat om ”E-handel – fremtidens detailhandel” sammen med direktør John Wagner.

Henrik og Annette er i øvrigt nemme at spotte på Folkemødet samt i Allinge og omegn - de er iført hvide t-shirts med motivet i toppen af artiklen.

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Kommentarer

5. jun 2015 Billig a kasse

Ja, det er et stort problem med den skæve e-handel, og er i færd med at starte webshop op i Norge - http://www.magic4eyes.no/ og for en lille virksomhed, er der nok af udfordringer, og EU´S planer om, at vi skal være tilgængelige og tilbyde varer i alle EU lande, er endnu et dødsygt bureaukratisk tiltag, hvor webshops vil være tvunget til at lave alle mulige krumspring for at overholde loven, a la vores tåbelige cookie regler - håber virkelig ikke at det bliver vedtaget = en masse spildte ressourcer for et princip. Cookiereglerne er jo tåbelige og bruges ikke rigtigt - hvis du siger nej kan du ikke bruge siden, så hvem siger nej - derimod burde det være sådan, at siden skulle oplyse "vi sælger dine data til andre" er du indforstået med det, så ville der pludselig ske noget og kunden havde fået et relevant valg, så denne udbredte praksis ville blive formindsket voldsomt. God tur til Bornholm - og forklar lige Christel Schaldemose - som er fortaler for, at vi skal tvinges til at sælge i alle lande, at hun er på vildspor.. Mvh Henrik http://www.find-billig-akasse.dk/find-billig-akasse http://www.magic4eyes.dk/5-r%C3%B8de-kontaktlinser

8. jun 2015 Lene

Svært at eksportere os ud af ubalance, når omkostningerne ved at drive forretning i Danmark er så meget højere end i fx Tyskland - held og lykke til dem, der står med ansvaret. :-)

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Anders Henneberg Kaltoft
Kommunikationsmedarbejder
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anne K. Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Julie L. M. Deschanel
Juridisk Studentermedhjælper (stud.jur)